VM i Østrig: Gitte og Henrik Strøm på skuffende 55. plads
Det frederikshavnske dansepar Gitte og Henrik Strøm måtte skuffende nøjes med en 55. plads ved VM for Senior 4, der blev afviklet på Wien Rådhus.
Hele 235 par fra hele verden havde taget turen til Østrig. Der var således repræsentation fra store nationer som Japan, USA, Canada udover de hyppigst deltagende nationer fra Europa.
- Vi dansede super, men endte lidt skuffende som nr. 55. Vi havde forventet et resultalt omkring en 30. plads. Det var nok en kombination af et dommerpanel, som slet ikke faldt ud til vores fordel, samt at turneringen var så overvældende stor. Man skal virkelig være offensiv, siger Henrik Strøn.
Syv par fra Danmark deltog. Gitte og Henrik Strøm bar fanen ind til den officielle åbning.
To dage senere deltog de i en almindelig pointgivede konkurrence. Her blev det til en 17. plads ud af 125 par.
- Vi har heldigvis fantastiske trænere, som også er gode coaches. Nu trænger vi til lidt sommerferie, men ser frem til efterårets turneringer. Denne tur giver os point nok til at holde vores 25. plads på verdensranglisten, siger Gitte Strøm.