Gå til hoved-indhold
112
18. april 2024 - kl. 09.04

35-årig mand fra Frederikshavn sigtet for trusler på livet, vold og stalking

  • 1 af 1
    Grundlovsforhøret begynder kl. 12.30 ved Retten i Hjørring. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
Af: Michael Frederiksen

En 35-årig mand fra Frederikshavn bliver i dag kl. 12.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Han er blandt andet sigtet for trusler på livet mod sin eks-kæreste.

Sagen handler om stalking, som begyndte 13. februar i år.

- Manden har de seneste par måneder krænket sin eks-kærestes fred ved systematisk at have forfulgt og chikaneret hende, oplyser politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Politiet beder om lukkede døre i retten, så Peter Skovbak ønsker ikke at udtalte sig detaljeret om anklagepunkterne, men der er tale om vold, trusler på livet, hærværk, husfredskrænkelse og gentagne overtrædelser af tilhold.

Grundlovsforhøret begynder kl.12.30.

Den 35-årige frederikshavner blev anholdt tirsdag ved 13-tiden. Peter Skovbak ønsker ikke oplyse, hvor manden blev anholdt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...