Gå til hoved-indhold
112
09. februar 2026 - kl. 10.02

46-årig forstuvede finger på politibetjent og fremsatte trusler

  • 1 af 1
    Politiet blev kaldt ud til området ved REMA 1000 og Frederikshavn Banegård.
Af: Michael Frederiksen

En 46-årig mand fra Sønderjylland fremstilles mandag middag i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Han er sigtet for vold mod tjenestemand.

Politiet sendte søndag aften ved 19-tiden en patrulje til området ved REMA 1000 og Frederikshavn Banegård. 

Den 46-årige sønderjyde var ifølge politiet beruset, og patruljen vurderede, at det var bedst at få ham med toget hjem til Sønderjylland.

Patruljen valgte derfor at følge manden over til toget.

Der opstod dog hurtigt tumult. Den 46-årige fik fat i en af betjentenes tommelfingre, som han vred bagover. Fingeren er forstuvet.

Undervejs fremsagde manden også trusler mod politiet.

Politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn, vil ikke oplyse,  hvad der blev sagt, men "det var ikke noget pænt".

Manden fra Sønderjylland er tidligere dømt for vold mod tjenestemand, som han nu igen er sigtet for.

Grundlovsforhøret begynder kl. 12.00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...