Gå til hoved-indhold
20. september 2025 - kl. 11.09

Ålbæk Julemarked har en ledig hytte til en kreativ udstiller

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Ålbæk Julemarked åbner 7. november. Der er igen tilrettelagt et stort underholdningsprogram, men arrangørerne har fået en hytte ledig til en udstiller.

- Vi søger keramik, håndlavede julegaveideer eller andet "julet", der kan inspirere vores mange besøgende, siger Ulla Mosich på vegne af arrangementsudvalget.

Julemarkedet løber over fem weekends (fredag, lørdag og søndag) fra 7. november med sidste åbningsdag søndag 7. december.

- Besøgstallet siger stille og roligt år for år, og vores stadeholdere har en rigtig pæn omsætning, og de allerfleste har været med i flere år. oplyser Ulla Mosich.

Der er arrangeret et omfattende underholdningsprogram. Gæsterne kan glæde sig til at opleve blandt andre Johnny Hansen fra Kandis, Mads Tpghøj, Hjørring Brassband, Tina Siel og Knud-Erik Thrane, Frederikshavn Mandskor, Birthe Kjær Kopi, Flekkefjord Sangforening og Sæbygarden.

Til børnene er der forskellige arrangementer i Julemandens hytte, ligesom frivillige fra Ålbæks mange foreninger serverer kaffe og hjemmebagt kage i et af teltene. Derudover er der mange spændende boder med mad, øl, glaskunst, sild, pølser og mange andre dejlige ting.

Information om pris og åbningstider med mere kan fås ved henvendelse til lona@guldsoe.dk, hvis du er interesseret i den ledige hytte.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...