Aftenshopping hos XL-BYG Elling Tømmerhandel
Torsdag 1. oktober kl. 18.00-21.00 holder XL-BYG Elling Tømmerhandel igen sit populære XL-AFTENSALG. Sædvanen tro får den lokale tømmerhandel besøg af et hav af leverandører, der møder op med en lang række gode tilbud.
- Vi går som sædvanlig all-in til vores aftensalg, der altid er en god aften for både os og vores kunder. Vi gør os altid umage i planlægningen, og vi er utroligt glade for, at vi altid kan tiltrække så mange kunder, siger Toke Juhl Nissen fra XL-BYG Elling Tømmerhandel.
Også denne gang får XL-BYG Elling Tømmerhandel besøg af en lang række af egne leverandører samt virksomheder med lokalt islæt.
- For første gang kan vi byde velkommen til Hebnes Studio, som laver unik og håndlavet keramik, ligesom GF Forsikring samt Vinspecialisten og Skagen Bryghus kigger forbi - de to sidstnævnte med smagsprøver. Vi får også besøg af WORX og AL-KO, der kommer med deres store udvalg af maskiner og el-værktøj, ligesom Napoleon og Weber er repræsenteret på grillfronten og GOZNEY er der med deres pizzaovne. DYRUP står også klar med de nye tendenser i farver til boligen, og så kigger NOVOFERM, der er specialister indenfor garageporte, også forbi. Sidst, men ikke mindst, så får vi også besøg af JASA, som blandt andet står klar med gode råd til, hvordan du kan tyverisikre dit hjem, fortæller Toke Juhl Nissen, der igen på torsdag står i døren og dirigerer trafikken ud og ind af butikken.
Se de mange gode tilbud her.




































