Gå til hoved-indhold
06. oktober 2025 - kl. 16.10

Bang & Olufsen truer CANVAS HiFi i Frederikshavn med sagsanlæg

  • 1 af 1
    Det er dette produkt, som B&O kræver, at CANVAS HiFi fjerner fra markedet.
Af: Michael Frederiksen

Bang & Olufsen kræver, at CANVAS HiFi i Frederikshavn og Samsung tager deres nye produkt The HiFi Frame af markedet. Bang & Olufsen mener ifølge Børsen, at der er tale om en designkopi af B&O BeoVision Contour.

Bang & Olufsen kræver, at produktet fra CANVAS HiFi bliver taget af markedet, samt at varelageret destrueres. Sker det ikke, vil Bang & Olufsen lægge sag an mod CANVAS HiFi og kræve økonomisk kompensation.

CANVAS HiFi kalder i en pressemeddelelse beskyldningerne for useriøse og et desperat forsøg på hævde eksklusive rettigheder til at indramme et TV med højttalere.

- Samsung + Canvas The HiFi Frame er en kombination af Samsung The Frame og Canvas HiFi. Begge blev lanceret før B&O’s Beovision Contour, udtaler Laust Nielsen, CEO for Canvas HiFi, og fortsætter:

- Jeg mener, det er useriøst af B&O at påstå eneret til at indramme et TV med højttalere, og jeg ser det udelukkende som et desperat forsøg på at stoppe noget, som B&O tilsyneladende opfatter som en stor trussel.

Laust Nielsen siger til Børsen, at en oplyst forbruger sagtens kan se forskel på de to produkter, og han udviklede sit design med træpanelerne, før B&O sendte sit produkt på markedet.

Laust Nielsen og Kim Neeper Rasmussen stiftede CANVAS HiFi for seks år siden. Der er tale om en soundbar, som leverer stereolyd med kun én højttaler.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...