Gå til hoved-indhold
07. juni 2020 - kl. 00.06

BLOG: Jeg trives faktisk bedst i isolation

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Betina Munk

Hvordan har du det virkelig? Ja, det burde man jo spørge hinanden meget mere om... 

Jeg har været i hjemmekarantæne i tre måneder. Tre dejlige måneder uden særlig mange hospitalsture, tre måneder med hjemmearbejde og tre måneder uden menneskelig kontakt. Det har været SÅ rart, og faktisk trives jeg næsten bedst i isolation og i mit eget selskab. I hvert fald det meste af tiden.

Igennem mit liv har én følelse altid været den samme. Ensomhed. Især når jeg er omgivet af mennesker, drukner jeg ofte i ensomhed.

Det handler om, at jeg føler mig som en fra en anden planet, som en anden race.

Det bunder i, at jeg føler mig alene i alt. Alene i alle de følelser, jeg har. Følelsen af, at mine forældre forsømte mig. Alene i følelsen af, at retfærdighed burde være et menneskekrav.

Alene om følelsen af overvældelse, når smerter og ubehag er en stor del af hverdagen, og nogle dage er det bare FOR meget, for meget at kunne holde ud og for meget at tale om. Følelsen af at være utilstrækkelig. Utilstrækkelig som mor, som ansat, som kone, som ven ja bare utilstrækkelig som menneske.

Men min stædighed tænker stadig og altid, som den har gjort - næsten hver eneste dag igennem hele mit liv: NEJ. det kan ikke være rigtigt, jeg skal føle sådan.

Jeg kan og jeg vil selve livet. Jeg giver IKKE op. Der MÅ findes et smuthul... en vej ud af denne følelse.

På mange måder kæmper jeg hver dag bare imod følelsen af ensomhed.

Især ét område af mit liv og mit helbred har været til stor daglig gene i årtier nu. Et område, som ikke kan ses, ligesom en brækket arm kan ses.
For hvem kan se og føle mit lave blodsukker.

Der findes p.t. ikke et middel mod mit ustabile blodsukker (reaktiv hypoglykæmi), som er grunden til mange anfald, smerter, uheld og de super nedture, jeg får.

Derfor har jeg valgt at lave et samarbejde med en professionel, som forhåbentlig med kost og træning kan ændre mit liv.

Mit mål med dette "forsøg" er, at jeg forhåbentlig kommer ud på den anden side, stærkere, sundere og den erfaring rigere.

Jeg vil nemlig rigtig gerne hjælpe andre i samme situation i fremtiden. Hjælpe mennesker og motivere dem til, at der findes lys for enden af tunnelen, og at hvert enkelt individ er, som jeg har sagt før, sin egen lykkes smed.

Nu giver jeg det her "forsøg" seks måneder. Det er hårdt, det er målrettet, det er det værd. Jeg vælger selv, hvordan jeg føler, og hvordan mit liv skal se ud. Jeg investerer i min egen fremtid.

Men hvordan har du det virkelig....?

Vi taler ikke nok om de vigtige emner, og vi gør måske ikke helt nok for at ændre på dårlige vaner i vores liv, der påvirker vores helbred, energi og så videere.

Har du gjort det bedste i dag, det allerbedste? Hvordan var din afføring i morges? Har du det generelt godt i kroppen, følelsesmæssigt, har du styr på det, er du i kontrol?

Ja, vi bestemmer jo selv.

Det er i hvert fald vigtigt at få det bedste ud af livet, hver dag.

Gør en forskel. I dit liv og i andres liv, hver dag. Husk dig selv, men også dine medmennesker.

Giv aldrig op, trods modstand og udfordringer.

Jeg ved præcis, hvad jeg vil, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Når jeg går i seng hver aften, så kan jeg med god samvittighed sige: Jeg gjorde mit bedste. Og får jeg én dag sagt, at jeg kunne have gjort det bare lidt bedre, så må jeg huske at gøre det bedre dagen efter.

Intet er konstant, og vi må følge med os selv og dem omkring os. Alt er i konstant udvikling.

Det er dejligt, det er smukt.

Jeg gider personligt ikke at være sammen med folk, der ikke opfører sig ordentligt. Og for at definere ordentlig, så mener jeg, de, der ikke vil mig det bedste, dem er der ikke plads til. De, der får livet til at handle om dem selv og ikke kan tilsidesætte sig selv, bare et øjeblik for andres skyld. Det er ikke mennesker, jeg har lyst til at omgås.

Jeg trives bedst med mennesker, der fylder mig med energi, støtter mig, får mig til at smile og grine, også selvom at livet stinker til tider.

Det handler for mig om kvalitet fremfor kvantitet, præcis som når jeg bager glutenfrit.

Min nye bog er forresten lige udkommet. Den hedder Glutenfri Livsstil - DANSKE KLASSIKERE. Vil du vide mere så kan du læse om den her.

___


Betina Munk fra Jerup blogger på Kanal Frederikshavn. Hun har netop udgivet bogen Glutenfri Livsstil - DANSKE KLASSIKERE. Hun har cøliaki og lever en glutenfri tilværelse.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...