Gå til hoved-indhold
09. februar 2024 - kl. 00.02

Chin-folket fejrer Chin Nationaldag i Abildgårdhallen - alle er velkomne

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

Chin Community i Nordjylland markerer Chin Nationaldag med et kulturarrangement lørdag 17. februar fra kl. 11.00 til 20.00 i Abildgårdhallen i Frederikshavn.

- Vores vision er at etablere et årligt kulturarrangement, der ikke kun fejrer Chin-kulturen, men også styrker det multikulturelle stof i det danske samfund, siger medarrangør Cung Zathang.

Der bor cirka 300 fra Chin-folket i Myanmar i Frederikshavn Kommune.

- Vi ønsker at bevare og promovere Chin-kulturen i denne region. Dette arrangement tjener som en vital brobygger mellem Chin-fællesskabet og det bredere danske samfund. Vil ønsker at fremme en atmosfære af gensidig forståelse og respekt, fortæller Cung Zathang.

I dagens anledning er der planlagt en række aktiviteter, der både fejrer Chin-kulturen og engagerer deltagerne:

1. Fotoudstilling: Dokumenterer Chin-folkets historie og kulturelle udvikling over de sidste 100 år.
2. Danseopvisninger: Traditionelle danse fra forskellige Chin-regioner.
3. Modeshow: Fremvisning af traditionelle dragter med mulighed for gæsterne til selv at prøve tøjet og få taget billeder.
4. Traditionel brydning: Opvisning af i en historisk kampsport fra Chin-kulturen samt konkurrence i dette.
5. Børneaktiviteter: Kreativt malerværksted for at engagere børn i kulturel læring.
6. Interaktive sprogspil: Sjove aktiviteter for at lære grundlæggende Chin-udtryk og -sætninger.
7. Musik og koncert: Lokale Chin-talenter synger traditionelle sange.
8. Madoplevelse: Servering af "Buti" (tørret majssuppe med bønner eller oksekød) og andre traditionelle retter.
9. Fællesdans: Inviterer gæster til at deltage i traditionelle danse - fremmer interaktiv deltagelse.

For Chin-fællesskabet er det en uvurderlig mulighed for at bevare deres kulturarv og dele deres traditioner med et større publikum. Alle er velkomne til arrangementet. Det koster 50 kroner at komme ind, inklusiv en sandwich.

- Ved at inkludere disse bredere grupper sikrer vi, at Chin Nationaldag ikke kun er en fejring for Chin-samfundet i Nordjylland, men også en national begivenhed, der fremmer kulturel forståelse og mangfoldighed på tværs af Danmark, mener Cung Zathang.

Borgmester Birgit S. Hansen kommer forbi mellem kl. 12:00 og 12:30 og holder en kort tale. Kultur- og Fritidsusvalget i Frederikshavn Kommune støtter arrangementet med 15.000 kroner. 

Facts om Chin Community in Nordjylland

Foreningens medlemmer består af Chin-folket, som kommer fra Chin State i Myanmar. Chin-folket er en etnisk minoritetsgruppe i Myanmar, hvor 99 procent er kristne i det buddhistiske land.

Chin-folket har siden 1962 været udsat for etnisk og religiøs forfølgelse i Myanmar. På grund af religion, etnisk forfølgelse og håb om en bedre fremtid er mange Chin-folk flygtet til Thailand, Indien og Malaysia.

I Danmark ankom størstedelen af Chin-folk som FN-kvoteflygtninge fra i starten af 2003, og der bor i øjeblikket omkring 1283 Chin-folk i hele landet.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...