Gå til hoved-indhold
13. maj 2023 - kl. 13.05

Det var en fin aften med Jesper Nielsen Band

  • 1 af 7
    FOTO: Jørn Spelling
  • 2 af 7
    FOTO: Jørn Spelling
  • 3 af 7
    FOTO: Jørn Spelling
  • 4 af 7
    FOTO: Jørn Spelling
  • 5 af 7
    FOTO: Jørn Spelling
  • 6 af 7
    FOTO: Jørn Spelling
  • 7 af 7
    Se flere fotos under artiklen. Foto: Jørn Spelling
Af: Jørn Spelling

At dømme efter fremmødet i Maskinhallen fredag aften og TV2 Nords sendevogn udenfor var der en stor lokal begivenhed i vente. Og det var der da også, idet frederikshavneren Jesper Nielsen med band først holdt reception på deres debut album-udgivelse og derefter gav koncert.

Det blev en fin aften, hvor Jesper Nielsen Band spillede sig igennem en del af numrene fra albummet og krydrede det med numre fra et måske påtænkt album 2. Dejligt, at gruppen havde så stort et overskud af sange, at der var mange numre at tage af og ikke blot var tale om numrene fra albummet, som blev anmeldt her på Kanal Frederikshavn torsdag.

Efter en lidt forsigtig start fik bandet hurtigt spillet sig varm og publikum var da også ganske lydhørt og belønnede numrene med stort bifald.


Musikken vekslede mellem solide rocknumre som ”Here tonight”, countryprægede numre som ”No Man’s Land”, hvor Johannes Vittrup fik lejlighed til at spille slide-guitar og de mere balladeagtige som ”Everlasting Heartbreaker”.

Vokalt står Jesper stærkest i de hurtige numre, hvor der er plads til at trykke den af, mens det bliver lidt svagt, når han alene står for vokalen uden anden backing end eget keyboardspil i hyldestsangen ”This Old Town of Mine”, hvor det dybe register i titellinjen godt kunne bruge lidt mere luft. Men ellers fungerer det vokale samspil med Cevi Kammersgaard på 2. stemme superfint. Hun fik mulighed for at skinne igennem med sin kraftfulde stemme på numre som ”Save Your Soul”og ”Everything That’s Left”.

Johannes Vittrup spillede aften igennem en diskret, men markant underlægning til Jespers sange – med plads til fine soli, mens Dan Andreassen og Morten Smedegaard på henholdsvis bas og trommer lavede en solid bund for sangene.

Det er iørefaldende sange, Jesper skriver og med ”Don’t Say It’s Over” som sidste ekstranummer, kan man jo håbe på, at der er mere i vente fra Jesper Nilsen Band. I hver fald tegnede et af de nye numre ”The Promised Land” til at kunne blive en ørehænger at dømme efter publikums reaktion.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...