Gå til hoved-indhold
112
14. juli 2025 - kl. 15.07

Efter to røverier på to måneder: 26-årig varetægtsfængsles

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

En 26-årig mand fra Frederikshavn blev i dag varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Han er sigtet for røveri i MENY på H.C. Ørsteds Vej i Frederikshavn.

Røveriet skete søndag kort før kl. 14.00. Politiet modtog anmeldelsen kl. 13.59.

Manden henvendte sig til en kassemedarbejder, som han truede med et brækket kosteskaft. Den 26-årige beordrede MENY-medarbejderen til at åbne kassen, hvorefter røveren tog cirka 3.000 kroner og stak af.

Politiet kunne dog ved at kigge på materialet fra videoovervågningen konstatere, at røveren er en gammel kending. 

Allerede kl. 18.14 blev den 26-årige anholdt på sin bopæl i Frederikshavn.

Han er tidligere dømt for tilsvarende kriminalitet, og så sent som søndag 25. maj i år begik han røveri mod Circle K i Danmarksgade i Frederikshavn. Han kom ind på Circle K ved 8-tiden. Han ønskede at købe nogle cigaretter og øl, men det kneb med betalingen. 

Den 26-årige fortalte den kvindelige ekspedient, at han ville gå amok, hvis ikke hun udleverede den pose, som øl og cigaretter var placeret i. Ekspedienten aktiverede straks overfaldsalarmen, og næsten hurtigere end manden nåede ud af butikken, dukkede politiet op og anholdt ham.

Derfor har politiet vurderet, at han nu skal fremstilles i grundlovsfør med krav om varetægtsfængsling.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...