Gå til hoved-indhold
21. marts 2026 - kl. 00.03

En kæmpe kapacitet stopper i GF Nord

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Onsdag 25. marts har Lotte Marquard Hansen valgt at have sidste arbejdsdag hos GF Nord. Det markeres ved en reception i GF Nords lokaler på Kirkepladsen 7 i Frederikshavn.

- Selv om det er trist, at Lotte stopper, skal hun selvfølgelig fejres, og vi ønsker at sende hende godt videre på hendes sidste arbejdsdag. Lotte har været hos GF Nord siden 1. januar 2008. Hun har tidligere været i vores afdeling i Hjørring og i de sidste 10 år i Frederikshavn. Lotte er en kvinde med hjertet på rette sted og en arbejdsmoral, der er usædvanlig, siger afdelingsdirektør Tina Phillipsen fra GF Forsikring og tilføjer:

- Vi får dagligt medlemmer ind på vores kontor og i telefonen, der specifikt spørger efter Lotte, og det kan vi godt forstå. Det er ofte bare en sludder eller en bagatel, men når nu man kender Lotte, så er det jo hende man gerne vil tale med.

Ifølge Tina Phillipsen har Lotte Marquard altid engageret sig i GF Forsikring og kunderne.

Lotte har altid været den, der gerne vil være der, hvor vores medlemmer er - om det er til Lady Walk, i Ældresagen som uvildig forsikringsrådgiver eller bare en tur på gaden og ønske god sommer eller god jul. Lotte stortrives, hvor hun møder mange mennesker, som gerne vil tale og slå et grin af.

GF Forsikring fejrer Lotte Marquard onsdag 25. marts kl. 14-16 i GF Nords lokaler på Kirkepladsen 7 i Frederikshavn - tilmelding på gfnord@gfforsikring.dk eller på 9842 5022.

- Vi ved, at der er mange, der vil komme til at savne Lotte, og det vil vi i GF Nord også komme til. Men vi vil sørge for, at vores medlemmer vil få den samme gode service, som Lotte har givet i 18 år, lover Tina Phillipsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...