Er det nynazister, som har malet hagekors på Frederikshavn Kirkes hoveddør?
Ukendte gerningsmænd har malet et hagekors på hovedindgangen til Frederikshavn Kirke.
- Det er et uhyggeligt svineri. Det er enten galemandsværk eller barnestreger, men det ved vi jo ikke endnu, fortæller Egon Olesen til TV2 Nord.
Han er formand for menighedsrådet, som anmelder sagen til politiet.
Der er ikke kun malet et hagekors. Ved siden af hagelkorset står tallet 28. Det henviser til den nynazistiske gruppe Blood and Honour, der ifølge Wikipedia er en militant, nynazistisk organisation, der officielt havde en dansk afdeling fra 1997 til 2005. Organisationen udgiver musik og afholder koncerter med det formål at rekruttere unge til højrefløjen.
- Hvis man kun har lavet et hagekors på kirkens dør, er det så noget med kirken, man protesterer over? Eller er det én, som er utilfreds med samfundet helt generelt?, udtaler Egon Olesen til TV2 Nord.