Gå til hoved-indhold
08. september 2019 - kl. 10.09

Et liv uden gluten - foredrag med Betina Munk

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
Af: Åse Bakland

Torsdag 12. september kl. 19.00-21.00 fortæller Betina Munk i Manegen i Sæby om sin vej til et glutenfrit liv. Aftenen byder også på tips og tricks til lækker mad, og mens hun fortæller om sin vej til et glutenfrit liv, bliver der også plads til små smagsprøver på hendes lækre retter. 

Da Betina Munk fra Jerup fandt ud af, at hun ikke kunne tåle gluten, ændrede hun sin livsstil og lever nu et liv 100 procent uden gluten. Det er der kommet kogebogen: "Glutenfri livsstil" ud af.

Der gik lang tid, før Betina Munk fandt ud af, at hun ikke kunne tåle gluten. I mange år led hun af mavesmerter, og da hun endelig fik konstateret intolerance over for gluten - også kaldet cøliaki - var der mange brikker, som faldt på plads.

- Der kom en forklaring på mine symptomer, og jeg tror måske, at jeg har haft cøliaki hele livet, fortæller Betina Munk, der også blogger på Kanal Frederikshavn om glutenfri livsstil.


Den nye viden førte til en kæmpe livsstilsændring, og i dag lever hun 100 procent uden gluten. Hun begyndte for alvor at undersøger alverdens ingredienser inden for det glutenfrie område og fandt frem til dem, hun synes bedst om.


Betina Munk har samlet mange af sine opskrifter i en kogebog, som udkom i juni, og bogen fik en flot modtagelse.

- Jeg er overbevist om, at jeg kunne have sparet min krop for meget stress og mange af de følgesygdomme, jeg har i dag, hvis jeg havde fået konstateret cøliaki tidligere i mit liv. Siden 2016, hvor jeg begyndte at leve 100 procent glutenfrit, er mine symptomer stærkt reduceret og til tider helt væk, fortalte Betina Munk i forbindelse med sommerens bogreception.

Billetterne finder du her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...