Gå til hoved-indhold
02. februar 2026 - kl. 12.02

FfI Fodbold Musik: Udsolgt jazz-arrangement med JazzPiloterne

  • 1 af 3
    Trommeslageren Jens Ellersgaard i snak med Karl (Kalle) Jørgensen fra De Gyldne Løver.
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Der var udsolgt og et begejstret publikum til FfI Fodbold Musiks arrangement på Rådhuscentret søndag eftermiddag med JazzPiloterne.

- Vi havde den store fornøjelse at opleve et professionelt orkester, der forstod at få publikum med i alt, hvad de spillede. Det var lige fra Lady Be Good, Just a Gigolo, Nyboders Pris, Bye Bye Blackbird og mange flere, inden de afsluttede med What a Wonderful World, fortæller arrangør Mogens Nyeng Hansen, FfI Fodbold Musik.

JazzPiloterne har den kendte saxofonist Finn Odderskov i spidsen, Rasmus Bøglund på trompet, Gert Jacobsen på piano, Jesper Carlsen på bas og Jens Ellersgaard på trommer.

- Det er sjældent, jeg har set et så medrivende publikum. Det var en stor glæde for mig, som er meget bidt af traditionel jazz, at oplevelse denne begejstring. Selv formanden for FfI Fodbold, Steen Hjelm Christensen, som plejer at sige, at "jazz er ikke noget for mig", var begejstret, fortæller Mogens Nyeng Hansen.

Han glæder sig derfor allerede ekstra meget til den næste koncert. Det er 1. marts, hvor et af Nordens mest kendte jazzorkestre kommer til Frederikshavn. Det er Max Lagers New Orleans Stompers fra Göteborg.

- Det er et meget rutineret og populært jazzband, som spiller glad jazz, som vi alle holder af. Max Lager er et internationalt etableret orkester, og bandet har turneret i blandt andet Storbritanien, Tyskland, Holland og mange flere, fortæller Mogens Nyeng Hansen.

De kommer til Frederikshavn direkte fra Skanderborg Jazz Klub.

Køb billet her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...