Foråret skaber travlhed hos Vendsyssel Fliserens
Foråret nærmer sig, og det mærkes hos Vendsyssel Fliserens, hvor efterspørgslen på rensning af udendørsarealer er steget markant efter vinteren.
Bag virksomheden står Ferhat Köse, som stiftede Vendsyssel Fliserens i sommeren 2025. Som født og opvokset i Frederikshavn har han et indgående kendskab til lokalområdet og et stærkt ønske om at skabe værdi for byens borgere.
For halvanden uge siden deltog han i Forårsmessen i Arena Nord, hvor interessen for virksomheden var tydelig.
- Det gik bedre end forventet, og interessen var stor. Det var en fornøjelse at være med, fortæller Ferhat Köse til Kanal Frederikshavn.
Ferhat Köse er uddannet kandidat i Organisation & Strategi fra Aalborg Universitet, som han færdiggjorde i 2022. Efterfølgende har han arbejdet med HR i fire år, men i 2025 valgte han at stifte Vendsyssel Fliserens.
- Det begyndte som hobby ved siden af mit fuldtidsarbejde, men stor kundetilfredshed og anbefalinger gjorde, at jeg nu satser fuldt på virksomheden og har sat det akademiske på pause.
Hos Vendsyssel Fliserens er kvalitet en central prioritet. Der arbejdes blandt andet med hedvandsrensning af fliser, som både er effektiv og skånsom. Derudover anvendes miljøvenlige algemidler samt imprægnering, hvor der kan tilbydes op til 15 års garanti.
- Vi er jo nordjyder, så prisen skal naturligvis være fornuftig, siger Ferhat Köse med et glimt i øjet.
Virksomheden udfører opgaver i hele Nordjylland og tilbyder blandt andet fliserens, rensning af træterrasser, facaderens samt algebehandling af tage.





































