Gå til hoved-indhold
19. januar 2026 - kl. 00.01

Frederikshavn Kollegium: Farvel til ukrainske flygtninge skaber nyt underskud

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Boligforeningen Vesterport har store udfordringer med at få økonomien i Frederikshavn Kollegium til at balancere, og det kommer til at koste skatteyderne i Frederikshavn Kommune 452.306 kroner.

Udvalget for Økonomi og Strategi holder møder onsdag 21. januar, og her lander Frederikshavn Kollegiums regnskab for perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025 på politikernes bord.

Årets resultat endte med et underskud på 452.306 kroner. De samlede ordinære udgifter blev på
7.162.129 kroner, hvilket er 669.871 kroner lavere end budgetlagt.

Frederikshavn Kollegium noterede et lejetab på 25,2 procent svarende til 2.415.028 kroner. I regnskab 2023/24 var tallet 19,53 procent svarende til 1.826.320 kroner.

Lejetabet er 1.015.028 kr. højere end budgetlagt. Det oplyses at tomgangen endnu engang har været negativt påvirket af, at mange ukrainske flygtninge har forladt kollegiet.

Det er bestyrelsens håb, at den øgede tilgang af militært personel til byen over den nærmeste årrække vil påvirke udlejningssituationen positivt.

Underskuddet kan derfor primært henføres til øget lejetab og tab på fraflyttere.

Underskuddet søges dækket af Frederikshavn Kommune i henhold til gældende underskudsgaranti.

Administrationen indtiller, at politikerne i Udvalget for Økonomi og Strategi godkender regnskabet, og at kollegiets underskud på 452.306 kroner dækkes af underskudsgarantien.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...