Gratis førstehjælpskursus hos GF Forsikring på Kirkepladsen
Onsdag 1. oktober kl. 15.30 holder GF Forsikring på Kirkepladsen i Frederikshavn gratis førstehjælpskursus. Kurset er henvendt til nybagte forældre og bedsteforældre.
- Små uheld kan ske, og så er det rart at være forberedt. Derfor inviterer vi nybagte forældre og bedsteforældre på vores førstehjælpskursus med fokus på børn. Her får man viden og redskaber, så man kan føle sig tryg og godt forberedt, hvis der skulle ske noget med ens barn eller barnebarn, siger Tina Phillipsen, der er områdeleder i GF Forsikring.
Underviser er Michael Bundgaard fra MB-Førstehjælp. Han giver en guide i, hvad man skal gøre, hvis barnet for eksempel slår hovedet, får en tandskade, får feberkrampe, brænder sig, får en allergisk reaktion eller noget galt i halsen.
Der vil være fokus på:
- Hovedskader
- Faldulykker
- Tandskader
- Feberkramper
- Flåtbid, insektstik og allergiske reaktioner
- Forbrændinger
- Psykisk førstehjælp
- Blokering af luftveje
- Bevidstløshed
Kurset er for nybagte forældre og bedsteforældre. Det er gratis at være med. GF er vært for en forfriskning. Kurset varer to en halv time. Der er plads til 16 deltagere på hvert kursus.
Sådan tilmelder du dig
Du tilmelder dig ved at sende en mail til GF Forsikring på gfnord@gfforsikring.dk.
Skriv “Førstehjælpskursus” i emnelinjen og oplys dit navn, adresse, telefonnummer, og om du ønsker plads i Frederikshavn eller et tilsvarende kursus i Hjørring 21. oktober.
- Vi kontakter dig hurtigst muligt og bekræfter, om du har fået plads. Tilmelding er først til mølle, siger Tina Phillipsen.
Sidste frist for tilmelding er den 25. september 2025.
- Samtidig har vi på vores kontor i Frederikshavn og Hjørring fået en hjertestarter. Den er man velkommen til at komme at låne til større arrangementer som vejfester, store fødselsdage, bryllupper og andet. Man behøver ikke at være medlem af GF for at låne den. For hos GF passer vi på hinanden, understreger Tina Phillipsen.