Hækken sender flest vendelboer på hospitalet, når havearbejdet sætter ind
Sæsonen for havearbejde er for alvor sat ind i Vendsyssel, men farerne lurer for de uopmærksomme. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring. Det gælder især når tiden kommer til at klippe hækSæsonen for havearbejde er for alvor sat ind i Vendsyssel, men farerne lurer for de uopmærksomme. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring. Det gælder især når tiden kommer til at klippe hæk.
Mange vendelboer trækker i disse dage havehandskerne på og bevæbner sig med hækkesaks, plæneklipper og ukrudtsbrænder.
De lune forårstemperaturer får havens projekter til at lokke for beboerne i de over 160.000 nordjyske parcel-, stue-, række-, kæde- og dobbelthuse, men det kan hurtigt ende galt, hvis man ikke passer på. År efter år sender havearbejdet nemlig hundredvis på skadestuen, og det gælder især mænd i alle aldre.
- Det er desværre en tilbagevendende klassiker år efter år, at antallet af anmeldelser stiger efterhånden som arbejdet i haven sætter ind. Det seneste år var heller ingen undtagelse i forhold til, at det er mændene, som oftest får en tur på skadestuen fremfor en velplejet hæk. De fleste ulykker kan dog undgås, og derfor råber vi vanen tro også vagt i gevær, siger Tina Philipsen, Tina Philipsensen, daglig leder af GF Nord i Frederikshavn.
Ifølge Ulykkes Analyse Gruppen på OUH kom 828 danskere på skadestuen efter havearbejde i 2024. 73 procent af ulykkerne skete i sommerhalvåret og seks ud af ti tilskadekomne var mænd.
Alene i Frederikshavn Kommune er der over 17.300 haver. Det samme tal for Hjørring Kommune er cirka 20.000.
Pas på hækken
Ifølge ulykkesstatistikken er det særligt hækken, der kræver sine ofre. Størstedelen af ulykkerne skete nemlig i karambolage med en hækkeklipper eller -saks, mens stiger, stillads og plæneklipper også skabte problemer på 2. og 3. pladsen.
I den lavere ende finder man traileren, trillebøren og øksen, som dog resulterede i 30-46 konsultationer i 2024.
- Man kan nærmest forestille sig en mand på toppen af en vakkelvorn stige med en tændt hækkeklipper som begyndelsen på de fleste ture på skadestuen. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt. Hvis man vil undgå ulykker, er løsningen ganske enkelt, at man tænker sig om. I bedste fald får man en hjælper til at holde stigen, før man kravler op, og derudover er det selvfølgelig vigtigt at bruge korrekt udstyr, siger Tina Philipsen.
Ulykkesstatistikken angår patienter konsulteret på skadestuerne i Svendborg og Odense. Skadestuen OUH har et optageområde, der svarer til 5 procent af Danmarks befolkning. Med 608 tilskadekomne i forår- og sommerperioden 2024 svarer det til, at cirka 12.000 personer endte på skadestuen på landsplan.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.