Haveejere i Vendsyssel risikerer at futte haven af: Sidste år var der rekordmange brande
På trods af en våd begyndelse tyder vejrmodellerne på en sommer, der er varmere end normalt. Det bør man især notere sig, hvis man er en af de mange vendelboer, som risikerer at starte en havebrand med grill eller ukrudtsbrænder i årets varme måneder. Sidste år var særligt ukrudtsbrændere skyld i markant flere brande end normalt.
Det danske vejr er uforudsigeligt med alt fra voldsomme skybrud, lyn og torden til lange tørkeperioder. Og netop tørken og en have fuld af ukrudt kan være en farlig cocktail: Hvert år rykker brandvæsnet ud til hundredvis af danske havebrande, hvoraf de fleste let kunne være undgået, lyder det fra GF Nord Frederikshavn/Hjørring.
- Vi er mange mennesker i Nordjylland, og flere steder bor vi også tæt på hinanden. Derfor har vi også alle et fælles ansvar for at sikre, at vi kommer godt og trygt gennem sommeren, selvom det gode vejr hurtigt kan indbyde til en kombination af åben ild, gas og en knastør have. Heldigvis er det relativt nemt at nedbringe risikoen for en brand i haven ved at følge en række ganske simple råd, siger Tina Philipsen, daglig leder af GF Nords kontor i Frederikshavn.
Alene ukrudtsbrænderen var i 2025 skyld i 456 brande, hvilket er en stigning på 26 procent på bare fem år. Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen.
Vent på en regnvejrsdag
I den nordjyske landsdel, som Vendsyssel er en del af, er advarslen særligt relevant for de over 160.000 indbyggere, som bor i hustyper som parcel-, række- og dobbelthuse, som typisk også akkompagneres af en have. Særligt haveejerne er nemlig hyppige brugere af både grill og ukrudtsbrænder.
- Man er på den sikre side, hvis man lader ukrudtsbrænderen stå til efter en dag, hvor det har regnet. Derudover er det aldrig en god idé at efterlade tændte gløder i haven, og så handler det ellers om at tænke sig godt om og holde sikkerhedsafstand til for eksempel hæk og hus, når man tænder op i grillen eller bålet. Følger man de råd, kan det meget let gå hen og blive en både sikker og lun sommer, siger Tina Philipsen.
Udover de registrerede brandtilfælde slipper endnu flere haveejere med skrækken, fordi de når at slukke ilden, før branden kræver beredskabets involvering.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.




































