Gå til hoved-indhold
11. juni 2024 - kl. 00.06

Hoffmanns Hotel var tilbage for en enkelt eftermiddag

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Nostalgien ramte i torsdags Hotel Herman Bang i Tordenskjoldsgade for en enkelt eftermiddag. I anledning af Henning Jensens bogudgivelse om Hoffmanns Hotel og Bechs Hotel bød Hotel Herman Bang på kaffe og klassik lagkage.

Pænt over 100 gæster var mødt op for at fortælle og høre om de historier, som det gamle Hoffmanns Hotel byder på. Alt fra minderne fra Fru Piis danseskole, de store fine fester og forsamlinger i den store sal og mågesalen og andre sjove historier bragte minderne frem hos mange.

- Vi havde en meget hyggelig eftermiddag, hvor vi kunne se glæden med minderne hos de mange gæster. Vi fik mange spændende historier og gode billeder, som vi naturligvis kommer til at bruge fremover her på hotellet, siger hoteldirektør Lars Dannervig, Hotel Herman Bang.

- Hvis væggene her på hotellet kunne tale, så ved vi nu, at denne historiske bygning midt i Frederikshavn byder på mange gode minder for så mange mennesker, og det vil vi værne meget om, også i fremtiden, lover Lars Dannervig.

Det var Henning Jensens frederikshavnerbog nr. 12. Han har udgivet i alt 24 bøger. Nr. 25 kommer til jul, og det bliver den sidste.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...