Gå til hoved-indhold
25. september 2026 - kl. 09.09

Jesper Lundgaard hylder Elvis i Abildgård Kirke

  • 1 af 1
Af: Kanal Frederikshavn

Der er lagt op til en stor musikalsk aften, når FfI Fodbold Musik torsdag 1. oktober inviterer til koncert med Jesper Lundgaard og musikere i Abildgård Kirke i Frederikshavn.

Denne gang er det musikken fra Elvis Presley, der er i centrum, når Jesper Lundgaard præsenterer "Elvis Presley Tour – Gospel & Highlights".

Jesper Lundgaard har gennem mange år begejstret publikum med sin store stemme og stærke sceniske udstråling. Ved koncerten i Abildgård Kirke fortolker han en række af de sange, som Elvis Presley gjorde udødelige – med særlig vægt på både de store hits og den gospelmusik, der betød så meget for Elvis gennem hele hans liv.

Med sig har Jesper Lundgaard Jakob og Josef Baumgartner, kendt fra The Works. De to musikere ledsager ham på guitar og klaver samt med kor. Ligesom Jesper Lundgaard har de en stor forkærlighed for Elvis Presleys musik, og sammen vil de give publikum deres personlige fortolkning af det legendariske repertoire.

De smukke rammer i Abildgård Kirke passer samtidig særdeles godt til en koncert, hvor ikke mindst Elvis' gospelsange får en fremtrædende plads.

Hos arrangørerne i FfI Fodbold Musik glæder man sig over, at koncerten allerede har vakt stor interesse.

- Vi kan mærke, at der er rigtig stor interesse for koncerten, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Der er stadig billetter tilbage, så man kan fortsat nå at sikre sig en plads til en forhåbentlig rigtig stor musikalsk oplevelse i Abildgård Kirke, lyder det fra Mogens Nyeng Hansen fra FfI Fodbold Musik.

Koncerten finder sted torsdag 1. oktober kl. 19.00 i Abildgård Kirke i Frederikshavn.

Hvis ikke der bliver udsolgt, så sælges de resterende billetter ved indgangen til kirken på koncertdagen, og prisen er 200 kroner.

Billetter kan købes her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...