Gå til hoved-indhold
13. juli 2025 - kl. 22.07

Julen står for døren - skal du have en stand på Ålbæk Julemarked?

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Ålbæk Julemarked har én ledig hytte og nogle få stadepladser i teltene, som arrangørerne nu forsøger at leje ud.

- Vi glæder os i denne tid, for nu er det snart jul, og i Ålbæk begynder vores julemarked fredag 7. november og fortsætter hver weekend fra fredag til og med søndag. Sidste åbningsdag er 7. december, oplyser Ulla Mosich, indehaver af Aalbæk Badehotel.

Arrangørerne er især på jagt efter folk, der vil udstille noget kunsthåndværk, for eksempel keramik eller andre skønne ting. Det kunne være nogle "julemadvarer".

- Tøv ikke med at kontakte Lona på mail lona@guldsoe.dk for at få information om ledige dage i vores telt og pris for hytte og stadepladser, lyder opfordringen fra Ulla Mosich.

Ålbæk Julemarked er en begivenhed, der efterhånden har nogle år på bagen. Der er mange besøgende og hyggelig underholdning i alle weekends.

- Så man kan regne med en pæn omsætning. Vi glæder os til at få nye, gode julevenner med på Nordjyllands hyggeligste julemarked, siger Ulla Mosich.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...