Gå til hoved-indhold
05. januar 2026 - kl. 14.01

Leo B. Andersen fra Elling er dagens gæst i Mandagsmagasinet

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Erhvervsmanden Leo B. Andersen fra Elling er dagens gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR.

- Der er sikkert en del af jer, der har været forbi DK Autoservice i Elling og måske også stødt på indehaveren Leo B. Andersen. Hvis man googler navnet, får du ingen personlige oplysninger om, hvem han er, og hvor han kommer fra. Derfor har jeg sat mig for at prøve at tegne et portræt af den aktive forretningsmand fra Elling, fortæller vært Gitte Hansen, Radio FCMR.

Erhvervsmæssigt har Leo B. Andersen prøvet lidt af hvert. Han er udlært i Brugsen i Hjørring, har været en del af Vendsyssel Mælk, produktionschef hos George Jensen og er i dag indehaver af DK Autoservice i Elling - dog uden selv at være mekaniker.

- Han er lidt af en sprællemand og har været musiker i mange år, blandt andet i duoen Sun-Z og her på det seneste også Irish Waterfalls, oplyser Gitte Hansen.

Mandagsmagasinet 5. januar på Radio FCMR kl. 18.00:

  • Frederikshavn 106,6 MHz
  • Østervrå 103,5 MHz
  • Sæby 97,4 MHz

Programmet kan desuden høres som podcast.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...