Gå til hoved-indhold
01. december 2023 - kl. 00.12

Odd Fellow Loge nr. 64 Julius Meyer uddeler julehjælp for femte år i træk

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Odd Fellow Loge nr. 64 Julius Meyer uddeler i Frederikshavn Kommune og i Sindal julehjælp til 75 trængende familier. Det er femte år i træk, at logen uddeler julehjælp.

Hjælpen består af en kurv med julemad, kolonialvarer og julegodter til en værdi af mindst 800 kroner. I forbindelse med uddelingen lige før juleaften, holdes der også lidt julehygge for modtagerne. Den er doneret af Føtex i Frederikshavn.

- Behovet for hjælp er ikke blevet mindre med årene. For mange børnefamilier er julen en tid med økonomiske og sociale afsavn. Sådan er det desværre også i år. Den økonomiske kriser har ikke gjort behovet mindre. Mange familier er blevet ekstra hårdt ramt i de seneste år. Derfor uddeler vi en julekurv - indkøbt hos Føtex i Frederikshavn - som forhåbentlig kan være med til at skabe håb, glæde og julestemning i de trængte familier, udtaler de ansvarlige for julehjælpen.

Uddeling af julehjælpen er mulig, da afdøde Logebroder Aage Sørensen oprettede en fond, som har til formål at yde humanitær hjælp i logens virkeområde.

Igen i år er udvælgelsen sket i samarbejde med Frederikshavn Kommune.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...