Gå til hoved-indhold
17. februar 2024 - kl. 00.02

Økonomiudvalget finder 25.000 kroner til Maritim Camp

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Gymnasium, MARTEC og Ungdomsskolen vil holde en Maritim Camp for unge i hele landet i alderen 14-18 år. Campen finder sted den første weekend i september 2024. Der bliver tale om en teltlejr ved Kragholmen i et samarbejde mellem de tre institutioner.

Økonomiudvalget støtter Maritim Camp med 25.000 kroner fra kontoen bosætningsindsatser. Der er i alt afsat 500.000 kroner på denne konto i 2024.

- Det er et godt initiativ for unge mennesker. Vi har fokus på, hvordan vi får fat i de unge, og derfor vil vi gerne understøtte dette fine tiltag. Det er vores måde at sige tak til de tre initiativtagere. Campen kommer os alle tilgode, mener borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune.

Formålet med campen er at give de unge en god oplevelse med "det maritime", sætte fokus på Frederikshavn og åbne de unges øjne for MARTEC og Maritim Student.

De unge skal tilmelde sig via landets Ungdomsskolehold (outdoor, adventure med videre).

Frederikshavn Gymnasium, MARTEC og Ungdomsskolen søgte kommunen om 25.000-40.000 kroner til dækning af udgifter til T-shirts til deltagerne, ture med sejlskibet W. Klitgaard eller lignende i forbindelse med afviklingen af campen.

Campens formål er blandt andet at hjælpe med at gøre unge i hele landet opmærksomme på, at det er muligt at tage en maritim uddannelse i Frederikshavn Kommune. Dette kan have en positiv indvirkning på bosætningen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...