Gå til hoved-indhold
02. december 2023 - kl. 00.12

Stjernestund med Rudi Nielsen og Jens Gaardbo i Rådhuscentret

  • 1 af 1
    Jens Gaardbo og Rudi Nielsen ses her i en samtale foran Arena Nord, tæt på statuen af Guld-Harald.
Af: Michael Frederiksen

Søndag 28. april 2024 kan du opleve en særlig stjernestund, hvor du møder Rudi Nielsen helt personligt og hører hendes historie om et liv med Harald Nielsen (Guld-Harald). Et liv, der er noget for sig selv.

Det sker i en snak med journalist Jens Gaardbo i Rådhuscentret i Frederikshavn. Det er kun 130 pladser. Du kan købe din billet her. Der serveres kaffe og kage kl. 14.30. Rudi Nielsen og Jens Gaardbo går på scenen kl. 15.00.

Ikke alene blev Rudi hustru til Harald Nielsen, Frederikshavns mest berømte fodboldsøn gennem tiderne. Hun satte også sit præg på det liv, de to fik i det, hun selv kalder et sandt eventyr.

Og hun blev en frederikshavner i sjælen og har nu som 80-årig stadig gården nord for byen, hvor børn og børnebørn kommer.

- Mød hende i samtale med Jens Gaardbo, der som bekendt også er frederikshavner (endda med stort F) og som for nylig på dk4 fortalte om Rudi Nielsens tradition ved den årlige uddeling af Harald Nielsen-prisen i Arena Nord, siger formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening, som er arrangør.

Det bliver en samtale om et usædvanligt liv, om stor kærlighed og om taknemmelighed. Om rejsen med Guld-Harald fra Danmark til Italien og fra Klampenborg til Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...