Gå til hoved-indhold
04. februar 2020 - kl. 00.02

Stressramt- og hvad så? Det unikke tilbud

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Privat
  • 3 af 3
    Den stressramte kommer gennem et virkningsfuldt forløb med et program og en proces, hvor den stressramte får redskaber og værktøjer til afstressning.
Af: Susanne Graae og Marie Møller Hansen

Sandsynligheden for, at enten du eller en af dine nærmeste rammes af stress er desværre stor. Det er vigtigt at vide, at der er hjælp at hente, hvis det skulle ske, og at alle kan lære at tackle stress i hverdagen og opnå robusthed over for fremtidige stress faktorer.

Hjælpen kan blandt andet hentes hos SUMA. I et forløb for stressramte hos SUMA kommer den stressramte gennem et virkningsfuldt forløb med et program og en proces, hvor den stressramte får redskaber og værktøjer til mental afstressning.

Stresshåndteringen indeholder også fysisk afstressning med træning af åndedrætsteknikker, motion og afspænding.

Forløbet er tilpasset den stressramte og tager udgangspunkt i den enkeltes udfordringer. Den stressramte gennemgår typisk 10 sessioner af en times varighed.

Forskellen på den klassiske coaching og stress coaching
Klassisk coaching tager udgangspunkt i, at man har ekspertise i sit eget liv, er kreativ, har overskud og ressourcer og er et helt menneske.

Modsat tager stresscoaching udgangspunkt i, at en meget stresset person ikke har kunnet få sit liv og/eller arbejde til at fungere, mangler kreativitet, mangler ressourcer og er ude af balance.

Den stressramte kommer gennem et virkningsfuldt forløb med et program og en proces, hvor den stressramte får redskaber og værktøjer til afstressning.

I forløbet indgår tre elementer:
1. Afstressning
2. Klassisk coaching
3. Redskaber til håndtering af stressen og læring, så stressen kan forebygges fremover

Stresscoachingforløb og filosofien bag
• Hjælp til selvhjælp
• Små skridt. Altid et forløb
• Det der sker mellem samtalerne
• Undgå store beslutninger i begyndelsen
• Er en positiv proces
• Skaber balance fysisk og psykisk i hverdagen og i livet
• Skaber udvikling
• Værdiafklaring
• Bliver bedre til at tackle stress
• Personlig udvikling med øget selvværd

Vejrtrækning, motion og afspænding
En anden vigtig del af stresshåndtering er vejrtrækning, motion og afspænding. Det er vigtigt at udnytte åndedrættets evne til at drosle ned for stresshormonerne.

Ved brug af langsomt og dybt åndedræt ned i bunden af lungerne, er det muligt at påvirke nervesystemet til at geare ned og lade krop og sind slappe af. Herved bliver det muligt at slippe mange af de spændinger, der sidder i kroppen.

En anden vigtig faktor er at få motion, da det frigiver lykke- og glædeshormoner i kroppen. Dette giver os en følelse af velvære og overskud og reducerer stresshormonerne.

Der er ikke tale om hård træning, men moderat motion, som ikke presser kroppen voldsomt, men som føles behageligt for kroppen. Man skal kunne tale, imens man udfører aktiviteten. Aktiviteterne kan for eksempel være gåture, cykling, svømning, dans og let træning i træningscenter.

En meget vigtig faktor er fysisk afspænding af muskulaturen via udstræk og massage. Udstrækning strækker muskulaturen ud på en blid og naturlig måde, mens massage får muskulaturen til fysisk at slappe af, så kroppen kommer i et lavere og mere afslappet gear.

Susanne Graae, sygeplejerske, stresscoach, NLP Master og mindfulness-instruktør, og Marie Møller Hansen, fysioterapeut, kostvejleder og sundhedscoach, blogger på Kanal Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...