Gå til hoved-indhold
14. oktober 2022 - kl. 23.10

Teater-jubilæum fejret med brunsviger i skægget

  • 1 af 5
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 5
    FOTO: Privat
  • 3 af 5
  • 4 af 5
    FOTO: Privat
  • 5 af 5
    FOTO: Privat
Af: Kanal Frederikshavn

Holberg og alle hans teatertosserier gled fredag aften over scenen i Det Musiske Hus i Frederikshavn.

Frederikshavn Teaterforening fejrede 300-året for dansk teater med et pragtfuldt teaterstykke, nemlig "Den Poetiske Raptus" om Holberg, teatertosser og kulturpolitik af Ernst Bruun Olsen i Folketeaterets opsætning.

Publikum oplevede en flok teaterentusiaster på tiden, hvor Frederik den 4. sad ved magten, pietismen kastede mørke over København, og hvor den dogmatiske protestantisme rådede i en stadig stærkere alliance mellem konge og kirke.

På teatret i Lille Grønnegade herskede der dog ufortrødent liv og glade dage under ledelse af den franske, flamboyante og fremsynede Monsieur Montaigu (Tom Jensen) samt teatrets førstedame, Madame Montaigu (Jeanette Binderup Schultz).

I embedsboligen i Fiolstræde sidder Ludvig Holberg (Anders Juul) og holdes med selskab af den skønne husholdersken Madam Gelskirchen (Marie Louise Wille). Holbergs satiriske heltedigt Peder Paars er netop udkommet, og er, ifølge Holberg, misforstået af en håbløs anmelderstab tynget af tidens åndløshed og mangel på humor.

- Det blev en aften, hvor publikum fik en forrygende oplevelse. På scenen blev Københavns brand fremført meget livagtigt, og de mange trængsler det affødte, gjorde noget ved alle. Tak til alle på scenen, udtaler formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Borgmester Birgit S. Hansen indledte fejringen. Hun påpegede i sin tale, at mennesket ikke lever af brød alene, der skal også åndelig føde til.

I pausen fik skuespillerne overbragt en brunsvigerkage fra Bager Madsen, og det blev taget godt imod med store smil og flødeskum i skægget.

- Tak for en dejlig aften. Vi er stolte og glade og takker for jeres opbakning, kære publikum. Besøg os, vi har brug for hinanden, siger Lilly Pedersen på vegne af hele bestyrelsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...