Gå til hoved-indhold
112
17. maj 2024 - kl. 23.05

Tre indbrud: Tyve stjal blandt andet golfkøller, alufælge og el-værktøj

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

El-værktøj, alufælge og golfkøller var blandt tyvekosterne ved tre indbrud i Frederikshavn, Ålbæk og Østervrå.

Torsdag kl. 00.20 var der indbrud i et sommerhus på Edderfuglevej i Ålbæk. En rude i en dør blev knust, og der er stjålet diverse el-værktøj.

Mellem tirsdag kl. 23.00 og onsdag kl. 08.00 var der indbrud i et skur i Abildhaven i Frederikshavn. En dør er opbrudt med et koben.

Her er der også stjålet diverse el-værktøj samt et el-løbehjul og golfkøller.

Endelig har der været indbrud på Tryvej ved Østervrå. Her er døren til en maskinhal brudt op i perioden fra lørdag kl. 14.00 til tirsdag kl. 12.00.

Der er stjålet i alt 16 dæk med 16 alufælge samt en plæneklipper.

Nordjyllands Politi vil gerne kontaktes på 1-1-4, hvis du har oplysninger, der kan hjælpe med opklaringen.

Torsdag kl. 00.15 anholdt politiet en narkobilist på Hjørringvej i Frederikshavn. Det var en 38-årig kvinde fra Frederikshavn, som blev testet positiv for amfetamin.

 

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...