Gå til hoved-indhold
07. februar 2026 - kl. 16.02

Vendelboerne planlægger sommerferien allerede nu – men hver femte begår forsikringsfejl

  • 1 af 1
    Alt for mange vendelboer begår forsikringsfejl, når ferien bestilles - for eksempel ved at dobbeltforsikre sig ved at købe forsikringer, man egentlig ikke har brug for, lyder det fra GF Forsikring. Foto: Gettyimages
Af: Michael Frederiksen

Der er rift om flysæderne til danskernes foretrukne sommerdestinationer, men når nordjyderne checker ind i lufthavnen, er det ofte med for mange eller forkerte rejseforsikringer. Det kan koste dyrt, lyder det fra GF Forsikring.

Den kolde start på året får vendelboerne til at drømme sig væk til varmere himmelstrøg, og traditionen tro bliver rejseplanerne for sommerferien dermed lagt tidligt.

I alt har 25,9 % af nordjyderne – sammen med resten af Region Nordjylland – enten købt eller overvejet at købe ferien her i årets første måneder. Det viser en undersøgelse foretaget af A&B Analyse for GF Forsikring.

Men alt for mange begår forsikringsfejl, når ferien bestilles. For eksempel ved at dobbeltforsikre sig ved at købe forsikringer, man egentlig ikke har brug for.

- Dobbeltforsikring betyder ganske enkelt, at du både har din generelle rejseforsikring og samtidig vælger at tilkøbe ekstra dækning hos for eksempel rejseselskab, flyselskab eller bookingportal. Der er nemlig flere og flere aktører, der melder sig på banen med den slags produkter, men det bliver rejsen altså ikke tryggere af. Flere slags af den samme forsikring er nemlig penge ud ad vinduet, siger Tina Philipsen, afdelingsdirektør for GF Nord.  

Rejser helt uden forsikring
Ifølge undersøgelsen svarer 21,7 %, altså mere end hver femte borger i Region Nordjylland, at de enten rejser med dobbeltforsikring – eller endda helt uden at forsikre sig.

At rejse forsikringsløs afsted er dermed en anden og temmelig udbredt forsikringsfejl, hvor det for alvor kan blive dyrt for forbrugeren, hvis uheldet er ude.

- Det overrasker mig, at forsikringsfejlene er så udbredte i vores område. Det vidner om, at forbrugerne er i tvivl om, hvad der gælder og hvornår. Jeg er særligt bekymret for dem, som rejser helt forsikringsløse, for de er ikke dækket, hvis deres rejse kræver lægehjælp, hospitalsbesøg, hjemtransport eller lignende. Så herfra skal der lyde en opfordring til at få tjekket sine dækninger igennem, så man kan tage på en sikker på rejse med hverken mere eller mindre end den rigtige dækning, siger Tina Philipsen.

De seneste år har voldsomt vejr da også forårsaget ulykker i en lang række af de lande, som er blandt danskernes foretrukne destinationer. I 2024 var der for eksempel voldsomme oversvømmelser i Spanien, tyfoner i Asien og naturbrande i Sydeuropa.

I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...