Vi er vores valg, og det kan have livsændrende konsekvenser, når de tages
Den tidligere narkobetjent René Dahl Andersen var onsdag aften på besøg i Frederikshavn Teaterforening, hvor Frederikshavn Gymnasium lagde rammer til for de 320 gæster der mødte op.
Rene Dahl Andersen, som stammer fra Hørby, kom i sit foredrag ind på det, der for ham var det sværeste valg, nemlig at vælge kærligheden til på et plan, hvor det ikke kunne være anderledes.
Han mødte for nogle år siden sit livs kærlighed Pia, og de har sammen skabt et liv, hvor ingen af dem er i tvivl om, at det var det rigtige valg, men var det nemt? Nej, på ingen måde. Der var tabere i det valg, men med tiden er brikkerne faldet på plads, så alle har fået et liv sammen, på trods.
René Dahl Andersen kom også ind på et valg, han traf, hvor han igennem meget lang tid havde sparet op til en tur på den ægte Savannah som en overraskelse til hans far. Han udskød det et par gange, og det blev et valg, der ramte hårdt. For de nåede det aldrig. Han far blev ramt af Alzheimers, og så var tiden, muligheden forpasset. Men at få sagt farvel til hans far, inden han helt "forsvandt" det nåede han – med masser af kærlighed og nærvær.
Som narkobetjent skulle han også træffe valg - og ofte med konsekvenser for andre. Det var valg, han skulle træffe og leve med.
Det valg han traf, der gav ham seks måneders ubetinget fængsel, rykkede hans livsdrøm i stykker, for han elskede sit job, fællesskabet og hans viden om, at han gjorde en forskel for andre. På et tidspunkt traf han et valg, der ikke skulle have været truffet. Han har udstået sin straf, den fysiske med fodlænke. Den evigt mentale straf bærer han med sig hele tiden, for der er ikke en dag, hvor han ikke tænker: Tænk, hvis jeg kunne komme tilbage, men det løb er kørt.
- Timeglasset løber stille, sandet er så smukt, du når det måske! Udsæt ikke det, du virkelig vil, og husk, de venner, de mennesker, der virkelig betyder noget for dig, hold dem tæt og hold kontakt, sagde René Dahl Andersen.
Han rundede aftenen af med at sætte fokus på, at vi som mennesker skal huske at se hinanden som ægtefæller, huske at tale hinanden op, holde om og holde af.
- Som ægtefæller har man truffet et valg, og det skal vi værne om. Tal med hinanden, rør ved hinanden, holde i hånd og kys noget mere, så kan det aldrig gå helt galt, sagde aftenens hovedperspn med et stort smil.





































