Vores fælles velfærd hænger i enden af en tyndslidt elastik
Udvalgsformændene i Frederikshavn Kommune - Christina Lykke Eriksen (SF), Ole Rørbæk Jensen (S), Peter E. Nielsen (S), Peter Laigaard (C), John Karlsson (S) og Karsten Thomsen (S) - har skrevet dette indlæg: Økonomiforhandlinger: Elastikken i vores nordjyske velfærd springer, når den strækkes i for mange retninger
Økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen er skudt i gang. Derfor har KL’s 17 bestyrelsesmedlemmer skrevet en kronik, som ganske rigtigt understreger, at vores velfærd er en elastik, som er på nippet til at springe.
Det er den, fordi vi bruger flere og flere ressourcer på specialiserede tilbud til de få, men til gengæld færre og færre ressourcer på den almene velfærd til de mange.
Det kan vi nikke genkendende til i Frederikshavn Kommune. De stigende udgifter på det specialiserede socialområde betyder besparelser i blandt andet ældreplejen og almenområdet i folkeskolen.
I Frederikshavn Kommune og flere lignende kommuner er elastikken ikke kun spændt ud i en lige linje mellem specialiserede tilbud til de få og fælles velfærd til de mange. Vi har også et tungt vægtlod, som hænger på midten af elastikken og trækker nedad; vores demografiske udfordring.
I Frederikshavn Kommune har vi gennem en årrække sparet 1 procent på kommunens samlede budget hvert eneste år for at imødekomme den udfordring. Her fødes for få børn, og derfor får vi færre og færre borgere, som kan betale vores velfærd. Oveni det får vi flere borgere, som har brug for specialiserede tilbud.
Men borgerne forventer det samme serviceniveau på velfærden i hele landet. Hvis vi i Frederikshavn Kommune og andre lignende kommuner ikke kan levere varen på samme niveau, ja, så bliver vi mindre attraktive at bo i.
Det bliver en ond spiral.
Det her handler ikke om, at vi skal give samfundets mest sårbare en ringere hjælp, eller at de på nogen måde er skyld i udviklingen. Men vi nødt til at råbe højt, når elastikken er ved at springe. Det er vores fælles velfærd, som hænger i enden af den tyndslidte elastik.
Kigger man på landsplan, vil en forringelse af velfærden også betyde, at flere og flere vil miste troen på det offentlige og i stedet vælge private leverandører. Ifølge KL er det allerede en udvikling, som er godt i gang: Flere og flere danskere får en privat sundhedsforsikring, flere sender deres børn på privatskole, og flere køber privat hjemmehjælp.
Der er med andre ord grænser for, hvor elastiske vi kan være. Derfor bør vi bruge de kommende økonomiforhandlinger til at give den almene velfærd et reelt løft og samtidig tage hånd om borgere med særlige behov. Vi skal styrke den hjælp, som borgerne møder i vores ældrepleje, folkeskoler, børnehaver, på socialområdet og alle de andre steder i den kommunale velfærd.
Men det er ikke gjort med det. Hvis ikke vi skal stå i samme situation igen næste år, skal vi have en alvorlig diskussion med regeringen om, hvad vi vil med vores velfærdssamfund.
Den diskussion har vi allerede taget hul på med vores borgere i Frederikshavn Kommune gennem en række dialogmøder. Her har vi sammen talt om, hvad borgerne forventer af deres kommune – men også en realistisk dialog om, hvad man kan forvente af en kommune set i lyset af fremtidens udfordringer.
Den dialog må vi også kunne have med regeringen, hvor forventninger til serviceniveau og økonomiske rammer står mål med virkeligheden – både i dag og i morgen.
