Gå til hoved-indhold
03. marts 2024 - kl. 21.03

White Hawks mistede hjemmebanefordel, da kamp blev flyttet til hal 2

  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn White Hawks mistede nærmest sin hjemmebanefordel i den vigtige søndagskamp, da problemer med isen medførte en flytning af kampen til hal 2.

- Det er ærgerligt på en dag, hvor der kommer så mange i hallen, at de så ikke kan få lov til at se det live. Det påvirkede os som hold, erkender White Hawks-backen Anton Stenbakken.

Han sagde det ikke selv, men stemningen forsvandt totalt, da kampen blev rykket ind i træningshallen.

I mistede vel hjemmebanefordelen?

- Det kan man godt sige, lød det fra Anton Stenbakken.

Kampen var afbrudt i 75 minutter, fordi der pludselig knækkede et stort stykke af isen bag det ene mål.

- Det er klart, at det påvirkede os, at vi skulle ud og side en time og af med skøjterne og alt det der, men jeg følger alligevel, at vi var klar fra start, da vi kom ind igen. Vi har stadig fokus på de ting, vi skulle, sagde Anton Stenbakken.

Han medgav dog, at Odense var bedst i anden periode - åbningsperioden i hal 2.

Odense scorede sejrsmålet med godt syv minutter igen af den tætte kamp. En sejr havde sendt White Hawks i sslutspillet.

- Det er skuffende, at vi kommer herfra med nul point. Vi troede virkelig på det i dag, og vi gjorde alt, hvad vi kunne. Vi arbejdede røven ud af bukserne for at sige det lige ud, så det er en bitter fornemmelse.

Det bar stemningen i omklædningsrummet efter kampen også præg af.

- Det er klart, at der har været meget stille. Det skal ikke være nogen hemmelighed, mem altså der er ingen grundt til at hænge med hovedet. Vi har en vigtig kamp igen om to dage, så det er bare op på hesten.

Kravet tirsdag i Rødovre er en sejr - ellers begynder sommerferien, inden foråret nærmest er begyndt.

- Vi skal spille, som vi gjorde i dag. Spille for hinanden, holde vores aftaler, kompakte i egen zone, spille simpelt. Fokuserer vi på os selv, skal vi nok gå derover og vinde, vurderer Anton Stenbakken.

Han håber på solid opbakning i Holger Danske Arena i Rødovre. White Hawks forsøger at sende en bus med fans til Rødovre.

- Jeg håber selvfølgelig at se så mange frederikshavnerfans i hallen som muligt. Det er klart. Det betyder virkelig noget for os. Vi elsker, når fansene er med. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...