Gå til hoved-indhold
22. maj 2019 - kl. 10.05

15-årig pige udsat for blufærdighedskrænkelse

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

En 15-årig pige har meldt en sag om blufærdighedskrænkelse i Frederikshavn til politiet.

- Vi hører gerne fra folk, som har en mistanke om, hvem det måske kan være. Det kan også være, at andre er blevet udsat for noget lignende, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Den 15-årige pige kom tirsdag kl. 11.51 gående på Brønderslevvej i Frederikshavn, tæt på lyskrydset ved Bangsbovej/Hånbækvej. Hun observerede en lille hvid bil, som kørte særdeles langsomt.

I bilen sad en mand uden bukser og onanerede. Det skete, mens han havde øjenkontakt med pigen. Manden fortsatte igennem lyskrydset, vendte på Gærumvej og drejede til venstre ad Hånbækvej.

Pigen anmeldte - sammen med sin far - sagen tirsdag eftermiddag til politiet, som altså meget gerne høre fra vidner eller andre, der kan hjælpe. Politiet træffes på 1-1-4.

Manden beskrives som 40-45 år, dansk af udseende og muskuløs. En af hans arme var fyldt med tatoveringer, og han havde en hvid T-shirt på.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...