Gå til hoved-indhold
29. juli 2014 - kl. 10.07

Generationsskifte hos Strandby-virksomhed

  • 1 af 4
    FOTO: Niels Broberg
  • 2 af 4
    FOTO: Niels Broberg
  • 3 af 4
    FOTO: Niels Broberg
  • 4 af 4
    Niels Broberg overtager SAL Tryk efter Steen A. Larsen.
Af: Kanal Frederikshavn

Trykkeriet SAL Tryk i Strandby skiftede pr. 1. juli indehaver. Efter at have ejet SAL Tryk i Strandby i 40 år har indehaver Steen A. Larsen valgt at takke af og lade yngre kræfter komme til. Grafiker Niels Beith Broberg bliver ny ejer af trykkeriet

Niels Broberg kender branchen og SAL Tryk særdeles godt, da han har været ansat i firmaet i 15 år.

- Det bliver spændende at overtage SAL Tryk, som Steen A. Larsen har formået at starte op for 40 år siden og gjort til den solide virksomhed, som den er i dag, siger den nye ejer.

Kunderne vil fortsat kunne møde Laura Larsen og Anja Bogs, som sidder klar ved telefonen. Desuden vil man også kunne møde Anja på vejene i Nordjylland, når hun er rundt og besøge firmaets kunder.

- Vi laver her et generationsskiftet i ro og mag for at sikre en så smidig og ukompliceret overgang for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, så derfor fortsætter Steen A. Larsen også i virksomheden et stykke tid, fortæller Niels Broberg og fortsætter:

- Det har ligget os meget på sinde, at ejerskiftet er sket i en positiv ånd og har påvirket hverdagen, virksomhedens kultur og værdier så lidt som muligt. For vores kunder er vi derfor stadig den samarbejdspartner, vi altid har været: Professionel, fleksibel, kreativ og kvalitetsbevist.

SAL Tryk har i anledning af generationsskiftet valgt at give sit logo et lille løft, dog med stor respekt for det gamle SAL, så kunderme og samarbejdspartnere ikke er i tvivl om, at det stadig er det samme kvalitetsbeviste trykkeri, som de har kontakt med.

- Der vil derudover komme en række tiltag i løbet af efteråret, og vi bliver blandt andet mere synlige i vores lokalområde, og vi vil være bedre til at fortælle om SAL Tryks store udvalg af grafisk materiale til ethvert behov. Vi vil også i efteråret lancere nogle garantier over for vores kunder, som vil give vores eksisterende og nye kunder en endnu større tryghed, når de handler med os. Alt sammen tiltag, som vi selvfølgelig håber at eksisterende og nye kunder vil tage godt imod, udtaler Niels Broberg.

I oktober åbnede Niels Broberg internetbutikken www.walloflife.dk med salg af wallstickers. Wall Of Life.dk bliver nu en del af SAL Tryk, hvilket kommer til at betyde, at Strandby-virksomheden kan producere wallstickers på en helt ny måde end tidligere.

- Da Wall Of life.dk nu er blevet en del af en grafisk virksomhed, giver det os mulighed for, at producere wallstickers lige efter kundens fantasi, ønsker og behov. Vi vil også i løbet af efteråret få mange nye wallstickers på lager, alt sammen noget vi løbende vil annoncerer på www.walloflife.dk og www.facebook.com/walloflife.dk, oplyser Niels Broberg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...