Gå til hoved-indhold
15. oktober 2018 - kl. 12.10

Helle Dybdahl fortæller om sin jordomrejse

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Foredraget bliver præget af, hvordan Helle Dybdahl oplevede det at rejse rundt på egen hånd i den store verden.
Af: Anne-Mette Buus

En drøm blev til virkelighed for 37-årige Helle Dybdahl, da hun i 2017 begav sig ud på et rejseeventyr jorden rundt. Mød hende i Østervrå Kulturhus onsdag 17. oktober kl. 19.00, hvor hun fortæller om de mange oplevelser og indtryk, hun fik på sin ni måneder lange rejse.

Foredraget bliver præget af, hvordan Helle Dybdahl oplevede det at rejse rundt på egen hånd i den store verden og de overvejelser, hun havde forinden og under. Og selvfølgelig ikke mindst udklip af de mange billeder, hun har taget undervejs.

Det hele startede i sommeren 2015, og efter mange måneders overvejelser, planlægning, salg af lejlighed og så videre kom der er tid og destinationer på, hvor og hvornår hun drog afsted.

Hun havde ikke svært ved at finde destinationer, som hun drømte om at opleve, men begrænsning var en nødvendighed. Turen startede i New York med storbyferie, herfra videre til Ecuador, Galapagos, Calgary (Canada), Vestkysten USA, Japan, Vietnam, Singapore, Bali (Gili Island), Australien, New Zealand og til slut Fransk Polynesien.

- Det er altid spændende og berigende at høre om et bysbarns oplevelser ude i den store verden, og vi håber, at rigtig mange har lyst til at høre om, hvordan Helles drøm blev til virkelighed, udtaler bibliotekar Knud Hjørnholm.

Du kan læse mere om Helles eventyr her.

Du kan købe billetter til foredraget online på bibl.frederikshavn.dk, på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid eller ved indgangen. Pris: 50 kroner.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...