Ledige bør hjælpe ældre med at spille floorball

Derfor vil et øget behov for (eller krav om) aktivitet være en meget stor udfordring. Lige netop her bør vi alle tænke på et fælles socialt ansvar.

Høje Taastrup kommune har over en periode kørt et forsøg med at lade ældre på et plejecenter spille floorball - resultaterne var ikke overraskende utroligt positive, dels beretter flere af de ældre om noget så banalt, som bedre balance og flere armkræfter - og personalet oplever en øget appetit hos de floorball-spillende ældre.

Forsøget udbredes nu til hele kommunen - hvilket så absolut må inspirere øvrige kommuner over hele landet til at søge mod netop aktiviteter, som ikke alene øger eks. ældres velvære - men samtidig aktivere hver enkelt af os allesammen til dels at tænke kreativt - men samtidigt ved aktivt at tage del i initiativer, der kan løfte sundheden for især de ældre.

Nu vil det være nærliggende straks at skyde tanker af denne art til hjørne - fordi det jo rører ved hele debatten om de økonomiske rammer for hele ældreplejen - men vi må blot konstatere, at uanset hvordan vi vender og drejer hver eneste skattekrone, så kan ingen trylle: hverken mere personale eller uanede ressourcer. Tanken handler ikke om benytte gratis arbejdskraft, men om at skubbe til tankerne om et større frirum for frivillighed - tanken om at inddrage os allesammen.

Men et socialt ansvar gennem frivilligt arbejde og interessetimer er eén ting - det vil heller ikke være helt forkert at stille større krav til borgere, som af forskellige årsager er havnet i passiv forsørgelse. Krav som samtidig vil være med til øge den enkeltes følelse af at bidrage til samfundet eller "være noget for andre".

Hvis vi et øjeblik kigger på forsøget fra Høje Tåstrup kommune - og tænker den samme idé ind på et givent plejecenter i eks. Frederikshavn eller Sæby - kombineret med aktivering af ledige, kontanthjælpsmodtagere og borgere på førtidspension (som uanset diagnoser eller visse fysiske udfordringer har en arbejdsevne eller om ikke andet: en aktivitetsevne), så er det med eét åbnet for en win-win situation:

Hvorfor ikke lade nævnte grupper stå for de helt enkle opgaver; med at følge de ældre til floorball, hjælpe med logistikken - og være noget for et andet medmenneske? Det frigiver ikke alene tid til eks. personalet på plejecentret, men giver samtidig den enkelte der "gør noget for andre" en række gode kort på hånden.

Måske der blandt ledige opstår tanker der leder i retning af en uddannelse, der omfavner det at arbejde med mennesker - det kan være borgere på kontanthjælp - der eks. er udfordret psykisk - oplever en større glæde ved livet; ved at glæde andre - hvilket mindsker behovet for at opsøge misbrug eller et behov for at opsøge læge og i visse tilfælde optage plads på de psykiatriske afdelinger.

De ældre vil uden tvivl kunne give erfaringer fra et langt liv videre i samspillet med andre. Historier "fra gamle dage" har det ofte med at inspirere - og der er uden tvivl vinkler og livssyn, som (måske) kan gøre mere for den ledige - end den dygtigste socialrådgiver.

"En sundhedsindsats i top" er utroligt mange ting - men må om noget starte et sted. Vi skal bare turde gøre noget utraditionelt.