Gå til hoved-indhold
01. december 2016 - kl. 10.12

Maersk-chef har fået plads i havnens bestyrelse

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Lotte Lundberg er indtil videre den ene kvinde i Frederikshavn Havns bestyrelse.
Af: Kanal Frederikshavn

Lotte Lundberg er nyt medlem i bestyrelsen for Frederikshavn Havn. Hun kommer med bred erfaring inden for shipping, logistik og offshore-industrien, oplyser havnen.

Ifølge bestyrelsesformand Bo Uggerhøj har bestyrelsen i nogen tid været på udkig efter den rette kandidat til at indtræde i bestyrelsen.

- Vi har ledt efter én med de rette kompetencer og erfaring, som kan supplere den øvrige bestyrelse. Og den person er jeg slet ikke i tvivl om, at vi har fundet i Lotte Lundberg, lyder det fra Bo Uggerhøj, der ser meget frem til samarbejdet.

Lotte Lundberg har sin uddannelsesmæssige baggrund i og har været ansat i Maersk-gruppen i over 35 år, hvor hun har virket som leder i en bred vifte af strategiske, kommercielle og forretningsudviklende funktioner på tværs af Maersks forretningsenheder og brands.

Som tidligere leder af en skandinavisk shipping, agency og logistikaktivitet har Lotte Lundberg også indgående kendskab til det danske import-/eksportmarked, herunder erfaring med danske havne som forretningpartnere.

- Jeg er meget inspireret af Frederikshavn Havns vækstambitioner og glæder mig meget til at være med som bestyrelsesmedlem i den næste fase af havnens udvikling. Jeg håber, at jeg med min erfaring inden for markederne og forretningsudvikling kan bidrage positivt hertil, udtaler Lotte Lundberg.

Bestyrelsen i Frederikshavn Havn:
Direktør Bo Uggerhøj (formand)

Konsulent Lars Karlsson (næstformand)

Direktør Leif Pedersen

Director Lotte Lundberg

Byrådsmedlem Jens Hedegaard Kristensen

Byrådsmedlem Anders Broholm

Medarbejderrepræsentant Kenneth Hansen

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...