Gå til hoved-indhold
15. januar 2017 - kl. 19.01

Samlet andenplads til Frederikshavns julemand

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavns julemand og julemor klarede sig flot, da de i dagene 5.-9. januar deltog i Santa Claus Wintergames of Norway, der blev afviklet på Savalen Fjeldhotel, godt 100 kilometer syd for Trondheim.

Julemanden Santa Julle, som hedder Kjeld Rye, når han ikke er julemand, og Julemor Ruth, Anne-Mette Rye, tilbragte en stor del af december i Julemandens hus i Kirkeskoven i Frederikshavn. Men efter nytår gik turen til Norge. I alt 30 julemænd og julekoner fra fire nationer deltog i konkurrencen.

Julemor Ruth vandt sølv i disciplinen hurtig gaveindpakning.

Santa Julle vandt bronze i forhindringsbaneløb, som blandt andet inkluderede en op- og nedtur igennem en skorsten. Derudover blev det til bronze i postsækkekast og kælk samt sølv i brændesavning.

Santa Julle kunne glæde sig over sølv i den samlede konkurrence for julemænd.

- Nu er julen afsluttet på fornemste vis, og det er tid til ferie, inden det går løs igen med "Juli på Bakken". HO HO HO, udtaler Santa Julle.

<iframe src="http://cdnapi.kaltura.com/p/1956931/sp/195693100/embedIframeJs/uiconf_id/32080471/partner_id/1956931?iframeembed=true&amp;playerId=kaltura_player&amp;entry_id=0_xxzl8xvz&amp;flashvars[streamerType]=auto" width="640" height="360" allowfullscreen="" webkitallowfullscreen="" mozallowfullscreen="" frameborder="0"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...