Gå til hoved-indhold
20. november 2019 - kl. 22.11

'To voksne til 42 børn' rammer plet, mener SF'er

  • 1 af 2
    FOTO: Presse
  • 2 af 2
    Byrådsmedlem Christina Lykke Eriksen (SF): - Tak til Kia Hansen. Hun beskriver nøjagtig den virkelighed, børnene oplever, og minimumsnormeringer kan kun komme for langsomt.
Af: DEBAT-INDLÆG

Byrådsmedlem Christina Lykke Eriksen (SF) har skrevet dette indlæg: På denne årstid, hvor mange rammes af sygdom, mærkes det for alvor, hvor sårbar personalesituationen er i vores daginstitutioner.

En kollega med halsbetændelse og resten af personalet halser afsted for at få dagligdagen til at hænge sammen. Mange morgener må man blot sige: "Hvor er der en voksen?"

Derfor rammer Kia Hansens indlæg "To voksne til 42 børn" rammer plet i forhold til de forhandlinger om minimumsnormeringer, der i øjeblikket foregår på Christiansborg i forbindelse med næste års finanslov.

Venstrefløjen ønsker 3/6-modellen indført i hver institution, mens Socialdemokratiet vil have modellen indført på kommuneniveau, således at nogle institutioner må nøjes med færre voksne, hvis andre skal have flere.

Socialdemokraternes forslag vil indebære, at nogle forældre vil opleve en højere brugerbetaling, uden at deres børn omgås flere voksne. Det er efter SF's opfattelse uholdbart og ikke det, der er aftalt i det såkaldte forståelsespapir fra i sommer.

Et kraftigt pres fra forældrene vil lette opgaven for venstrefløjen både lokalt og på Christiansborg. Tak til Kia Hansen. Hun beskriver nøjagtig den virkelighed, børnene oplever, og minimumsnormeringer kan kun komme for langsomt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...