14 podiepladser til Frederikshavn Skøjteforening i Odense
Frederikshavn Skøjteforening opnåede hele 14 podiepladser og en kåring som tredje bedste klub i Jylland/Fyn ved sæsonens sidste Funskate-konkurrence i Odense.
Sæsonens tredje og sidste Funskate-konkurrence var med deltagelse af 31 af FSF’s Funskate-løbere, heriblandt tre debutanter: Mie Sophie Kildeborg, Josephine Poulsen og Olivia Larson. De gjorde det flot til deres allerførste konkurrence, dog uden at opnå nogen podieplads, men med en god oplevelse og en masse erfaring i bagagen inden næste sæsons Funskate-konkurrencer.
Særligt i de yngre Free-rækker, hvor løberne viser deres helt eget program, klarer FSF sig generelt rigtig flot til Funskate-konkurrencerne, og denne weekend var ingen undtagelse.
I den yngste række Cubs 1, som var en stor række med 21 deltagere, vandt Silje Hagelskjær Petersen således en flot sølvmedalje, mens Hanna Jnana kom på tredjepladsen. Begge piger løb nogle smukke programmer med både flotte spring og piruetter.
I den lidt sværere Cubs 2 vandt Isabella Mira Geckalan sæsonens tredje guldmedalje, mens Marie Calundan tog sig af sølvet. Marie havde desværre et slemt styrt i indgangen til sin kombinationspiruette, men viste stor styrke og fightervilje og fortsatte med at løbe resten af sit program fejlfrit.
I den lidt ældre Springs 1 kunne en stolt Clara Caroline Banch for anden gang i træk stille sig øverst på podiet og modtage en flot guldmedalje.
I Springs 2 kom Matilde Bregnhøj øverst på podiet, mens det denne ikke gang ikke blev til en podieplads til Merle Thekla Sørensen, selv om Merle også løb et flot program.
Fælles for Marie Calundan, Mathilde Bregnhøj og Merle Thekla Sørensen er, at alle tre piger har bestået det adgangsgivende krav til at rykke op i konkurrencerækken til den kommende sæson, og det var dermed de tre pigers sidste Funskate-konkurrence.
I Novice 1Y, der også var en stor række, blev det den helt store triumf for Sofie LaCour, der blev udråbt som vinder af rækken. Det var Sofies første medalje i denne sæson, så glæden var forståeligt stor.
I Element-rækkerne vandt Victoria Krushave Honoré for tredje gang i træk bronze i FunBubbles 2, som er for løbere med to klubmærker. Det er Victorias første sæson som Funskate-løber og ret imponerende, at hun har kunne være så stabil på podiet igennem hele sæsonen.
I den ældste FunBubbles-række, FunBubbles 5, vandt Julie Andersen bronze.
Til konkurrencen i Odense var der rigtig mange af FSF’s løbere, der var rykket op i en sværere række, og netop i FunFlakes, som er for løbere med tre klubmærker, var der mange, der havde debut.
I FunFlakes 1 vandt Ugne Kairiukstyte bronze. Det samme gjorde Lilli Nielsen i FunFlakes 2. Begge piger havde debut i rækken.
I FunFlakes 4 kom Emmily Wounlund for anden gang i træk på podiet, da hun vandt bronze.
I FunGlazes 2, som er løbere med fire klubmærker, imponerede Celine Møller Nielsen i sin debut i rækken med at vinde guldet. Det var også Celines tredje medalje i træk i år, selv om hun til denne konkurrence var rykket en række op.
Også i showkategorien kom FSF på podiet, da klubbens showhold, FSF’s Fodboldpiger, med deres show til Shakiras Waka Waka, kom på en fin andenplads efter Aarhus og foran Odense.
Klubkonkurrencen blev vundet af Silkeborg og med Aarhus på andenpladsen, blot få point foran FSF på tredjepladsen.
At så mange har lyst til deltage i konkurrencerne rundt omkring i landet, er et tydeligt bevis på, at det for både løbere og forældre er en rigtig hyggelig dag, selv om børnene ikke selv er på isen så længe af gangen, og i FSF sætter man stor pris på den store opbakning, der er blandt forældrene til at bakke op om børnenes fritidsinteresse, selv om det betyder, at man til tider skal ud på en en lang køretur til den anden ende af landet.
Samlede resultater:
Free:
Cubs 1:
Nr. 2 Silje Hagelskjær Petersen
Nr. 3 Hanna Jnana
Esther Trekær Bech
Springs 1:
Nr. 1 Clara Caroline Banch
Merle Mikkelsen
Cubs 2:
Nr. 1 Isabella Mira Geckalan
Nr. 2 Marie Calundan (debutant i rækken)
Springs 2:
Nr. 1 Matilde Bregnhøj
Merle Thekla Sørensen
Novice 1Y:
Nr. 1 Sofie LaCour
Victoria Rygh Jessen
Isabella Risgaard Bielefeldt
Josefine Risgaard Bielefeldt
Elementer:
FunBubbles 1:
Pusle Granfeld
FunBubbles 2:
Nr. 3 Victoria Krushave Honoré
Isabella Eriksen
Vera Weile Sørensen
Josephine Poulsen (debutant)
Mie Sophie Kildeborg (debutant)
Olivia Larson (debutant)
FunBubbles 5:
Nr. 3 Julie Andersen
FunFlakes 1:
Nr. 3 Ugne Kairiukstyte (debutant i rækken)
Marta Karaliene (debutant i rækken)
Nova Pape Lyngby (debutant i rækken)
Josefine Møller Nielsen (debutant i rækken)
Goda Kairiukstyte (debutant i rækken)
FunFlakes 2:
Nr. 3 Lilli Nielsen (debutant i rækken)
FunFlakes 3:
Andrea Sørensen
FunFlakes 4:
Nr. 3 Emmily Wounlund
FunGlazes 2:
Nr. 1 Celine Møller Nielsen (debutant i rækken)
Marie Sørensen (debutant i rækken)
FunGlazes 3Y:
Victoria Rygh Jessen
Isabella Risgaard Bielefeldt
Josefine Risgaard Bielefeldt
Showkategori:
Nr. 2 FSF’s Fodboldpiger
(Merle M, Clara, Marie S, Andrea, Celine, Victoria J, Sofie, Isabella B, Josefine B, Matilde og Merle S)