Vægteren og SuperBest tilbyder: Øl og kogekunst
Restaurant Vægteren & SuperBest Læsøgade tilbyder en anderledes aftenskole for alle med kærlighed til øl og kogekunst.
- Det bliver en aften, hvor sublim kogekunst og fantastiske øl sammen vil formidle nogle enestående øjeblikke, lyder det i invitationen fra de to arrangører.
Der smages på syv forskellige øl pr. arrangement, og der laves ny menu til hver aften. Der vil hver gang være plads til 45 personer.
Landsformanden for Danske Ølentusiaster, Bo L. Jensen fra Frederikshavn, fortæller og forklarer alt om de præsenterede øl, øltyper, serveringstemperatur, opbevaring og ikke mindst, hvordan man sammensætter øl med mad.
Øl kan i dag sættes lige så godt sammen med mad som vin. Er du ølnyder og ønsker at udvide din horisont indenfor øllets og kogekunstens verden, er denne aftenskole lige noget for dig.
Tilmelding kan ske hos Restaurant Vægteren & SuperBest Læsøgade. Det første arrangement finder sted torsdag 29. marts. Læs mere her.