Gå til hoved-indhold
08. juli 2019 - kl. 14.07

Ældre i Strandby hygger sig med to kælesnegle

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
    FOTO: Privat
  • 4 af 4
    - For nogle kan den fysiske kontakt med sneglene virkelig gøre indtryk, siger ergoterapuet Lotte Schüsler.
Af: Kanal Frederikshavn

Aktivitetscentret på Strandgården i Strandby har fået fint besøg af to kælesnegle. Der er tale om Congo-snegle - en invasiv art fra Afrika. De to snegle hedder "Speedy" og "Gonzales".

Sneglehuset måler ofte cirka 20 cm i længden, og sneglen kan lægge cirka 200 æg hele fem gange om året.

Sneglene opbevares i en plastickasse, hvor der er jord, og hver gang der er en borger, der skal røre ved dem, skal de lige skylles i tempereret vand for at få jorden af. De fodres med vandholdige fødevarer og skal derudover ikke have noget at drikke, og de bliver derudover jævnligt fugtet med en forstøver med vand i.

- Kælesneglene er kommet til Aktivitetscentret via en kollega, og vi synes, det kunne være sjovt at se, hvordan både de ældre beboere, der bor i husene på Strandgården, og byens borgere ville synes om at have kælesnegle, som de kan komme og se og røre ved. Og der er virkelig mange både sjove reaktioner og også ret rørende oplevelser fra borgerne. For nogle kan den fysiske kontakt med sneglene virkelig gøre indtryk, siger ergoterapuet Lotte Schüsler.

- Det er en meget anderledes oplevelse for vores brugere af Aktivitetscentret og en stor fornøjelse at se, hvordan de reagerer på sneglene, og der er altid et smil forbundet med et visit hos de stille og rolige snegle.

Sneglene bor på Aktivitetscentret, så længe der er interesse for dem. Derefter kan de nemt komme på besøg på et af de andre Aktivitetscentre eller bosteder, som har interesse for at låne dem.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...