Førte rigtige GEjSER-butik åbner snart i Skagen
SMOKE-IT har netop annonceret, at kæden skifter navn til GEjSER, og at deres nye butik i Skagen bliver den allerførste rigtige GEjSER-butik. Butikken i Skagen bliver den nordligste af kædens nu i alt 36 e-cigaretspecialforretninger.
Fredag 8. april kl. 11.00 slår GEjSER dørene op til sin nye butik på Skt. Laurentii Vej 60E, hvor GEjSER’s butiksbestyrer, Rasmus Wrensted, ser frem til og glæder sig over at kunne byde nye såvel som allerede eksisterende kunder velkomne i butikken.
GEjSER er en familieejet virksomhed, som blev stiftet af Jens Andersen, efter både ham og hans kone, Mimi, begge stoppede med at ryge ved hjælp af e-cigaretter i 2010.
Virksomheden startede i bagagerummet på en gammel Peugeot 106 på havnen i Aarhus, hvor det lykkedes Jens Andersen at få de fleste af hans havnearbejder-kollegaer til at skifte fra røg til damp.
Sidenhen har Jens Andersen og hans nu 130 ansatte hjulpet mange flere danskere med at skifte smøgerne ud med e-cigaretter for på den måde at blive røgfri, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.