Gå til hoved-indhold
12. april 2024 - kl. 11.04

Brian Bonderup Schjøtt udnævnt til regionschef for salg i Nordjylland hos FTZ

  • 1 af 1
    Med sin bopæl i Frederikshavn og en solid erfaring hos FTZ er Brian Bonderup Schjøtt klar til at tage virksomhedens nordjyske salgsindsats til det næste niveau.
Af: Michael Frederiksen

FTZ, Danmarks største leverandør af autodele og tilbehør, oplyser, at Brian Bonderup Schjøtt fra Frederikshavn træder ind i rollen som ny regionschef for salg i Nordjylland.

Med sin bopæl i Frederikshavn og en solid erfaring hos FTZ er han klar til at tage virksomhedens nordjyske salgsindsats til det næste niveau. Brian Bonderup Schjøtt har de seneste tre år tjent som afdelingsleder i Frederikshavn og har ligeledes bidraget til virksomhedens succes i Brønderslev.

- Det er med stor glæde og entusiasme, at jeg ser frem til at komme tættere på vores kunder og opbygge stærke, varige relationer. At få muligheden for at arbejde med så mange talentfulde kolleger fra FTZ og udvide min berøringsflade i virksomheden er en spændende udsigt, siger Brian Bonderup Schjøtt.

FTZ's CEO, Michael Gadegaard, er overbevist om, at frederikshavneren er det rette match til regionschef-stillingen.

- Brian har vist et stort engagement og en dygtig tilgang til ledelse og kundeservice. Hans fokus på relationsskabelse og hans interesse i mennesker gør ham ideel til at lede vores salgsindsats i regionen, siger Michael Gadegaard.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...