Gå til hoved-indhold
17. april 2024 - kl. 00.04

Fredag: Stort containersalg hos XL-BYG i Elling

  • 1 af 1
    Rasmus Svendsen og Toke Juhl Nissen glæder sig til at åbne containeren på fredag.
Af: Peter Marquard

Fredag 19. april slår XL-BYG Elling Tømmerhandel dørene op for et kundearrangement, som er lidt ud over det sædvanlige. Denne gang har de opsat en container spækket med gode tilbud på el-værktøj og havemaskiner fra Makita.

- Vi vil gerne give vores kunder oplevelser, der er lidt ekstra, og vi kan garantere for, at det bliver superskarpe tilbud på kvalitetsprodukter, der møder de kunder, som kigger forbi på fredag. Så hvis man står for at skulle udskifte noget af sit gamle el-værktøj derhjemme eller måske er plæneklipperen eller trimmeren udtjent, kan det altså godt betale sig, at slå et smut forbi XL-Byg, udtaler Toke Juhl Nissen, der er salgschef i byggecentret i Elling.

Rasmus Svendsen, salgschef i XL-PRO, stemmer i:

- Arrangementet er ikke kun for private. Vi har sendt indbydelser ud til vores håndværkerkunder, så de også kan gøre en super god handel, når priserne er så lave.

Der vil udover de gode tilbud i containeren også være udgåede modeller af maskiner fra Makita, som er stærkt nedsat.

- På disse vil det i sagens natur være et meget begrænset parti, hvor først-til-mølle gælder, siger Toke Juhl Nissen.

Containersalget foregår i tidsrummet fra kl. 10.00 til 16.00 på fredag.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...