Gå til hoved-indhold
16. april 2024 - kl. 15.04

Glæde i Kattegat Erhvervsnetværk: Fortsætter sin fremgang

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Kattegat Erhvervsnetværk fortsætter sin fremgang og har ikke mindre end 35 lokale erhvervsdrivende med hver torsdag morgen, når de mødes på toppen af Kattegat Silo. Med et dedikeret fokus på vækst, relationsopbygning og personlig udvikling tilbyder netværket en unik platform for erhvervsfolk på alle niveauer. Sidste år hjalp netværket medlemmerne til en samlet omsætning på 12 millioner kroner.

- Det, der adskiller Kattegat Erhvervsnetværk fra andre netværk, er bl.a. brancheeksklusiviteten. Medlemmerne kan nyde godt af et miljø, hvor man helt fortroligt kan søge hjælp, sparring eller kompetencer til at lande den næste nye store kunde eller samarbejdspartner – helt uden at sidde til bords med konkurrenten. Uanset om du kommer fra en lille lokal virksomhed eller en for den sags skyld stor international virksomhed, er der plads i dette eksklusive netværk, siger Christian Banch, erhvervsrådgiver i Nordjyske Bank.

I øjeblikket er blandt andet brancherne: Tømrer, Murer, Alarm/overvågning, Vinhandler og Byggemarked åbne for nye medlemmer.

Netværket er medlemsejet, og det betyder "ingen skummer fløden" af et overskud, og medlemmerne får "fuld valuta" for kontingentet. Senest er der udviklet en app til netværket, så alt er forenklet for medlemmerne. Det optimerer også tiden for den enkelte virksomhed og strømliner alle aktiviteter i netværket.

- Vores møder er altid præget af en positiv og imødekommende atmosfære, hvor godt humør og viljen til at hjælpe hinanden er i centrum. Hos Kattegat Erhvervsnetværk tror vi på, at sammen kan vi opnå mere, og vi ser frem til at fortsætte vores vækstrejse sammen med vores dygtige medlemmer, udtaler Michael Bæk Pedersen, Partner, statsautoriseret revisor, BDO.

Et af de primære mål er at fremme vækst og succes for alle medlemmer i netværket.

- Styrken i fællesskabet ligger i vores evne til at dele viden, erfaringer og ressourcer på tværs af brancher og virksomheder. Netværket tilbyder ikke kun fokus på forretninger, men lige så meget personlig udvikling. Derfor er det helt elementært, at der løbende afholdes virksomhedsbesøg, sociale arrangementer og skabes et rum, hvor man selv kan udvikle sig som person. Så når der tales personlig udvikling til MUS-samtalen, så bør man ikke kunne undgå at tale om Kattegat Erhvervsnetværk, smiler Christian Banch.

Det er Victoria Hasselgren, Hotel Viking Sæby, enig i.

- Samlet set er vores medlemskab i Kattegat Erhvervsnetværk en fremragende mulighed for Hotel Viking til at styrke forretningen, udvide vores netværk og samtidig blive en integreret del af det lokale erhvervsliv, siger hun.

Relationer er en af de vigtigste grundsten for succes som medlem af Kattegat Erhvervsnetværk.

- Vi tror på, at ved at investere tid og energi i at opbygge og pleje relationer med andre medlemmer, kan vi skabe et miljø, hvor samarbejde og venskaber blomstrer. Vores netværksarrangementer og møder er ikke kun en mulighed for at udveksle visitkort, men også for at etablere meningsfulde forbindelser, der kan føre til værdifulde samarbejder og forretningsmuligheder. Flere medlemmer mødes allerede i dag uden for netværket, og det bekræfter os i, at vi skaber noget, som er større end kun forretninger, siger Christian Banch fra Nordjyske Bank.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...