Gå til hoved-indhold
112
17. april 2024 - kl. 11.04

Vanvidskørsel i Strandby: 42-årig kvinde mister sin bil

  • 1 af 1
    Kvinden havde en promille på over 2,0. Foto: Rigspolitiet
Af: Michael Frederiksen

En 42-årig kvinde mister sin bil efter en køretur i aftes i Strandby. Hun havde en promille på over 2,0.

Kvinden, som kommer fra lokalområdet, blev stoppet på Jernbanevej.

Politiet modtog en anmeldelse og sendte en patrulje til Strandby. Det viste sig at være en god idé, for kvinden "kørte bemærkelsesværdigt" og havde en promille på over 2,0.

Hun erkendte, at hun kørte spritkørsel, og den høje promille betød desuden, at politiet beslaglagde kvindens bil.

Den er nu kørt til Aalborg, hvor den senere vil blive solgt på auktion - forudsat, at blodprøven bekræfter, at promillen var over 2,0.

Den 42-årige kvinde blev anholdt tirsdag ved 21-tiden i Strandby.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...