Gå til hoved-indhold
26. juni 2026 - kl. 13.06

315 meter langt fartøj fra Brasilien ankom fredag til Frederikshavn Havn

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

FPSO Cidade de Niterói MV18 - en 315 meter lang flydende produktions- og lagringsenhed (FPSO) - ankom fredag eftermiddag til Frederikshavn Havn, hvor det ender sine dage hos M.A.R.S. Europe.

FPSO Cidade de Niterói MV18 har været i drift på Marlim Leste-feltet ud for Brasilien siden februar 2009. Det ejes og blev drevet af MODEC på kontrakt for Petrobras.

Det blev oprindeligt bygget i 1986 som olietanker og senere ombygget til FPSO.

Seks slæbebåde hjalp fartøjet ind til M.A.R.S. Europe, hvor det i første omgang er placeret på ydersiden af det australske oliefartøj Northern Endeavour.

Der er først plads ved kajen, når FPSO Fluminense, ligeledes fra Brasilien, trækkes delvis op på land og skærearbejdet begynder.

FPSO Fluminense ankom til Frederikshavn i august 2024.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...