Aalbæk Badehotel arrangerer Vildtaften og Tarteletfest
Vildtaften og Tarteletfest er nogle af de arrangementer, der er på menuen hos Aalbæk Badehotel i et begivenhedsrigt efterår. Hotellet ligger blot fem minutters gang fra stationen, så det er nemt at komme til og fra, med mindre man vælger at tage en overnatning på det idylliske badehotel.
- Vi har lige hentet en dåhjort på cirka 60 kilo, som er skudt i Bangsbo Dyrehave, så vores kokketeam er allerede i fuld gang med forberedelserne til vores "Vildtaften" lørdag 14. oktober. Naturvejleder Bo Storm har gode jagthistorier at berette, og Claus Esmark fra Kjær & Sommerfeldt kommer med gode vine. Alt dette selvfølgelig garneret med en lækker vildtbuffet, fortæller Ulla Mosich fra Aalbæk Badehotel.
Prisen for "Vildtaften" er 899 kroner for buffet, vine, dessert og kaffe, og man kan også bestille en overnatning med morgenmad til favorable priser i forbindelse med arrangementet.
- Allerede onsdag 18. oktober holder vi "Tarteletfest", hvor man kan spise alt det man kan for 189 kroner. Der er tre forskellige slags fyld samt kaffe med hjemmebagt kage. Rekorden lyder på 15 tarteletter plus dessert, og det bliver sjovt at se, om rekorden bliver slået i år, smiler Ulla Mosich.
Senere på efteråret er der Mortens Aften både 10. og 11. november. I samme forbindelse åbner i haven med fine boder og ægte dansk julestemning. I forbindelse med julemarkedet er der mulighed for at tage en juleophold til specialpris. Se mere om arrangementer og tilbud på https://www.aalbaek-badehotel.dk/.




































